Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - II. Svavatypen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
II. Svavatypen-
Da Bjørnson kom tilbage fra Amerika — som for ham omtrent
var veien til Damaskus — bragte han med sig en færdig mening om
kvinden. Det var ikke saa lidet, for som forskjellige andre af sin tids
fremragende forfattere havde han i sin almindelighed holdt kvinden for
et høiere og i det specielle for et underordnet væsen, og ligeoverfor
hende gjort og undladt, hvad han netop fandt for godt og behageligt.
Efter den amerikanske lysttur blev det anderledes. Han havde lært at
tænke over kvinden, og denne eftertanke var kommen over ham under
samtale med amerikanske damer, og den overraskede ham selv høilig.
Især havde de belærende samtaler med de kvindelige læger gjort et
dybt indtryk paa ham. Man havde der videnskabelig bevist ham
ting, som han ikke havde drømt om engang. Først og fremst var det
det, at den aandig udviklede kvinde, som var naad til rigtig
selvbevidsthed, og som var fyldt af en virkelig livsopgave, hun kunde fuldstændig
undvære manden. De lærde damer havde ved hjælp af de „nyeste
fysiologiske forskninger" hjulpet ham til klarhed over det tidligere saa
ofte misforstaaede forløb af naturprocessen, og denne klarhed kom i
blændende kraft temmelig nær det himmelske lys, som skinnede over
Saulus. Og da saa Bjørnson kom tilbage fra Amerika, — som siden
i hans bøger er bleven det forgj ættede land, hvor man bliver til
menneske — da vidste, han, at „die holde Kraft, die einzig Leben schafft",
hos mandemennesket og kvindemennesket uden videre besvær lader sig
omsætte til hjernesubstans, og at det fortsatte aandelige arbeide paa en
let og behagelig maade befrir mennesket fra dets „lavere" natur.
Da Bjørnson traadte ind i dette udviklingsstadium, var han alt et
godt stykke forbi de ungdommelige letsindigheders alder, og for ham
var der ingenting iveien for at gjøre sig til apostel for den nyeste form
af den gamle lære 0111 kjødets spægelse. Bjørnson er fritænker — det
vil sige: han tror paa Gud. Han holder af at holde tordnende taler om
personlighedens selvbestemmelsesret — det vil sige: han forlanger af
enhver en strengere moral end den gode, gamle, velsignede kirketugt.
Han er en mængdens mand, for lian formaar med taarer i øinene at
smelte uforenelige modsætninger sammen, og at træde frem og tilbage
med samme fod, mens han tramper eftertænksom. Han er bondes
sønnesøn og pastors søn, og den blanding, som saaledes fuldbyrdedes i ham,
maa i regelen have noget at tro og noget at forkynde; det er for ham
saa sanitært uundværligt, som et vist kvantum alkohol daglig for en
nordisk lebemann og et vist kvantum udspyet forargelse for et nordisk
gudsbarn. Han begyndte altsaa straks at arbeide for den nye impor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
