Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - II. Svavatypen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
større antal af mænd og kvinder, blomsten af aand og legeme, og de
vil føie sig saa greben af store opgaver, at de ingen trang vil have til
det. De vil det ikke. De vil komme til at leve med hverandre i en
inderligere aandsudvikling, som vi ingen forestilling kan have om; men
de vil staa over kjønslivet. Lad os bare faa væk den usunde fantasi,
al den enlige brand og længsel, lad os indrette for de unge mænd og
kvinder fra barneaarene af fælles opdragelsesanstalter, hvor kappetrangen
til at lære og sammenligningen i færdigheder ikke lader illusioner komme
op, lad dem faa vide besked om de fysiologiske processer i sine legemer,
og De skal se, hvad det vil hjælpe. Alt er muligt ved tillempning,
tillempning er alt," — og her fulgte en historie om en hund, en kat, en
rotte, en mus og en liden fugl, som han i Paris havde set føre et
en-drægtig liv i et fælles bur, og „de holdt saa af hverandre, ct£ij S cl £L af
hverandre" — dette var eksempel paa driftens tillempningsevne. Men
digtningen maatte blive anderledes, den maatte holde op med at egge,
for hidtil havde det været digterne, som med sine skildringer havde
hidset drifterne!
Her har vi genesis til Bjørnsons En hanske og de synspunkter,
hvorfra Svava er konciperet. Imod Svava som moderne dametype er
der ingenting at indvende. Hun er egte. Hun er den moraliserende
böurgeoisie-frøken med „alvorlige" interesser. Hun har den middelmaadige
intelligens hos saakaldte „begavede piger", som bestandig „faar bedste
karakter". Hun er et almindeligt pigeopdragelsesprodukt, lidt tør, lidt
utilfreds, lidt gammeljomfruagtig. Intet hos hende er friskt, umiddelbart,
strømmende individuelt, lovende en lang ungdom. Hun uddanner sig
videre ved „belærende" tidsskriftslekture, sluger formodentlig store masser
af dem. Hun hører paa sladder af en gammel tante, som afslører
mændenes udsvævelser med saapas sagkundskab, som en gammel frøken kan
samle sig af husjomfruers og tjenestepigers betroelser — hun hører
ogsaa som „elskende" forlovet paa øretuderier af en „bedraget egtemand"
som har den uforskammethed at snige sig ind til hende med
kjærligheds-breve, vekslet mellem hans kone og den forlovede mand, den elskede,,
hvem hun har fundet i en samtale om „et hjem for forladte børn". Hun
tilbeder sin far, en gammel nar, fordi hun holder ham for et mønster
paa en sædelig mand, og hun har intet øie for moderens resignerede
lidelsesmine. Hvad er hun altsaa? Hun er sjælelig en smule døv, en
smule kortsynet, en smule afsnuppet — hun er middels, ikke udvalgt.
Hun er en egte filisterdatter, og hendes far og hendes mor og hans far
og hans mor er egte filistre af kjøbmandsstanden. Men siden nu Bjørnson
bekjender sig til arvelighed og tillempning — er saa børn af slige
forældre tragiske skikkelser, eller er de brugbart materiale til reformer?’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
