Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - III. Strindbergs Svayatype
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
liele fantasiløsheden og sjæleforkrøblingen hos den uformuende
middelstand fik udtryk i denne bevægelse, fordi „døtrene kunde forsørge sig
selv" — det saa dengang ingen.
Men lidt efter lidt begyndte bladet at vende sig. I fortroppen af
den kvindelige apostelskare blev mange syge, nogle tog livet af sig, en del
snurred rundt om en fiks idé, f. eks. alle sædelighedsfanatikerne. Andre,
især af den yngre generation, fortæred sig i offentlige eller private
klager over utilfredsstillet kjønsliv (som de ældre havde foragtet), men
uden at vove noget eller at sætte noget ind, og hvad der snart kom for
en dag, var en almindelig stilstand paa hele linjen. Man vedblev med
veltalende forsikringer om, at man var finere, dybere, renere, bedre,
ædlere end manden, men disse smaa slør over den kvindelige intelligens
blev altid tyndere, og den kvindelige intelligenses uforbederlige
middelmaadighed rykked stedse et lag nærmere overfladen. En trøst er det,
at manden ikke kan undvære kvinden, enten hun nu vegeterer sløvt
over familiejournaler og hekletøi eller læser Stuart Mill og liar set
nøgne mandskropper i drømme. Men da nu ingen er saa uforbederlig
overbevist om sine egne fortrin som middelmaadigheden, saa holdt de
for selvstændighed begeistrede døtre af borgerskabet paa med at
beundre sig selv og stille fordringer til manden. —
August Strindberg er 20 aar yngre end Ibsen og er lige saa mange
gange mere skarptseende end Kielland; de sociale indtryk af det andet
kjøn var den ovenfor skildrede bevægelse, og hans talent blev
impreg-neret med dem i udviklingsperioden. Men August Strindberg bragte
noget med, som er sjelden ikke blot hos Nordens forfattere, men blandt
alle fremragende forfattere; han var absolut le génie måle, hans aand,
hans følemaade, hans stil er mandig i høieste potens, klar, skarp i
konturerne — fuld dag. Hans produktionstrang er ligesaa uafbrudt, som
aandedrættet og stofvekslingen i en levende organisme. Fordi hans
personlighed er helt original, helt personlig, slet ikke refleks eller
kompromis, er hans produktion ikke saa let at forstaa, hvis man ikke har
fulgt den i sin udvikling; men har’man engang fattet dens betingelser
og dens natur, saa ved man ogsaa, at ingen levende forfatter i Norden
har gjort en saa stor indsats i Nordens kultur som han. Han er stødet
fremover, som slynger den en menneskealder videre i nye synsmaader,
han er den tænkende aand for de bedste i den nye generation.
Han har dog intet ved sig af en „tænkende aand". Han er helt
lidenskab, voldsomhed, yderlighed og forudanelse — helt digter. Den
hemmelige hævert, som sætter skabetrangen hos ham i bevægelse, er
modsigelsen; som skabende jeg er han polemiker.
Strindberg er sensualist uden spor af noget feminint ved sig; dette
bestemmer eiendommeligheden ved hans produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
