Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - III. Strindbergs Svayatype
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Med slige egenskaber griber ban ind i al digtnings grund, i
forholdet mellem mand og kvinde. Det første, som slog ham, var den
nye bestræbelse hos kvinden, at ville være noget for sig selv, da
kvinden jo efter sin naturbetingelse dog kun kan være noget ved manden. I
sin ungdom havde han ud fra naturdriftens usammensathed og
kultur-menneskets forskruethed elsket og idealiseret kvinden — af denne
blanding fremstod Hr. Bengts hustru. Her ligger embryonisk hele
hans senere kamp mod den moderne kvindebevægelses emancipatoriske
degenerationsbestræbelser. Kvinden i dette stykke er endnu skildret
med hele den mandlige kjærlighedsrus af forklarelse og overbærenhed,
men ogsaa med naturforskerens hensynsløse kjendskab til arten. Her
findes allerede hvert træk, hvormed han senere førte beviset for hendes
fysiske og intellektuelle underordnethed, hendes relative utilregnelighed.
Han er under de forskjellige perioder af utilfredsstillethed, elskov,
svangerskab og moderlighed: — berusende, indsmigrende, lunet, tankeløs,
uden dybere indsigt og omsigt, herskesyg, fordringsfuld, grusom,
selvgod, fuld af pludselige omslag, samvittighedsløs -— men fremfor alt dum.
Psykologien i denne skikkelse, som er konciperet endnu helt under
indflydelse af den tilvante kvindekultus, udmerker sig ikke blot ved en
overordentlig dybde og mangfoldighed og forstaaelse, den er maaske
ogsaa et bevis for den skabende aands ubevidste frembringen; for
det lader sig med næsten fuld tydelighed paavise, hvad der laa over,
og hvad der laa under digterens daværende bevidsthedstrin.
Senere fordybede Strindberg sig bevidst i studiet af arten kvinde,
og dette studium er et af de momenter, hvoraf novellesamlingen Grift a s
fremgik. I denne bog viste han sig som den første forfatter, som
ubetinget og ind i de skjulteste afkroge brød med ethvert slags
kon-ventionalisme i opfatningen af kvinden. Hun staar der i hans bøger
som en ny Eva, endnu ikke sminket af nogen digter, uden noget
figenbladsskjørt af moralske, religiøse eller sædelige hensyn, staar der
i sin fysiologiske nøgenhed paa alle alderstrin, den afklædte
kulturkvinde, med alle kulturens og konventionalismens misdannelser paa
legem og sjæl, ikke skjøn, men mægtig som før. For jo dybere
Strindberg trængte ind i kvindens natur — hin natur, som fører sit
forborgne liv under opdragelse, afretning og misdanning, og som driver
sine skud op i de intimeste livsforhold, og kun i dem — desto mer
lærte han hos kvinden at kjende det grufulde, det uforstaaelige,
medusaen. Strindberg har forstaaet hos kvinden og sagt om kvinden,
hvad ellers kun kvinden gjennemskuet’ hos kvinden ifølge det fælles
kjøns instinkt, hvad datteren iagttager hos moderen, hvad veninder og
medbeilersker ser hos hverandre. Han har havt blik for det
elementære hos den kjønslig fuldt udviklede kvinde, havt blik for alle aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
