Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles de Varigny: Familien Vanderbilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Og han seilede afsted, mens kommodoren, der havde tænkt paa
vognladninger, blev staaende igjen ganske forbløffet. En sømand, som
var tilstede og har fortalt anekdoten, tilføiede:
„Og den gamle blev staaende der, saalænge skuden var isigte, og
jeg har hørt, at fra den dag fik han ganske andre tanker om hr. Williams
dygtighed."
En kort tid derefter kaldte han ham ogsaa til New-York, gjorde
ham til associé i sit firma og overflyttede lidt efter lidt paa hans skuldre
den knusende byrde af sine utallige foretagender.
Han var sytti aar gammel, da han pludselig sagde søfarten farvel,
solgte alle sine skibe og slog sig paa jernbanevæsenet. Det vakte
almindelig forbauselse, og hans venner undlod ikke at forudsige, at han
vilde komme til at ødelægge sig paa disse spekulationer, der var noget
ganske nyt for ham. Men de tog feil; han opererede saa behændigt
paa dette nye felt, at han fordoblede sin formue. I 1862 kjøbte han
Haarlembanen og aaret efter Hudsonbanen. Hans konkurrenter flk istand
et kursfald i disse baners aktier; men han kjøbte underhaanden alle
aktier, som var tilsalgs. Han ved, han har sine kort i orden, og
venter, til hans tid kommer; da lader han priserne stige, holder sine fiender
kniven for struben og lader dem dyrt betale krigens omkostninger.
I 1864 gjør han sig til herre over centrallinjen og derpaa ogsaa
over Erie-linjen efter en haardnakket kamp mod Drew, G-ould og James
Pisk. Et øieblik saa det ud, som han maatte give tabt, da James Eisk
havde overfyldt markedet med falske aktier; men Vanderbilts
ihærdighed seirede; de maatte overgive sig paa naade og unaade og betale 9
millioner dollars i skadeserstatninger. Inden fem aar havde han forøget
sin formue med 25 millioner dollars.
Han var da otti aar, og hans kraftige konstitution og mægtige
bygning syntes at trodse tid og alder. Med sin storartede, aldrig
svigtende hukommelse kunde han uden anstrengelse følge alle sine
mangfoldige foretagender, uden at noget undslap ham. Sjelden raadspurgte
han sine bøger, men saa meget hyppigere en liden notisebog for et par
cent, som aldrig forlod ham, og som han rablede fuld af hieroglyfer,
der var uforstaaelige for enhver anden end ham selv. Han havde fra
sin barndom havt vanskelig for orthografi og var ikke istand til at
skrive et brev uden feil; han skrev lige til sin død bestandig boylar
for boller. Derimod dikterede han med en merkværdig klarhed og
korthed i udtrykket. Hans breve var i saa henseende rene mønstre, og det
sikreste middel til at gjøre ham ærgerlig var at skrive lange breve
til ham.
„Man kan sige alt paa én side," pleiede han at paastaa. ..De,
som skriver to, er nogen tosker, der ødsler med ord."
Han sløste ikke med ord hverken i breve eller samtaler, og sjelden
talte han om sig selv; lian var nøisoin i sin smag, og havde ingen andre
lidenskaber end et parti whist. I sit en og ottiende aar lod han dog,
kanske for første gang, nogle selvrosende ord falde:
„Fra jeg blev født," sagde han, „har jeg gjennemsnitlig tjent én
million dollars om aaret; men hvad der glæder mig endnu mere, er, at
jeg hvert aar liar git mine medborgere anledning til at tjene tre gange
.saa meget."
Og han havde ret. Han var sin tids rigeste mand, rigere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
