Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles de Varigny: Familien Vanderbilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Astor og Stewart, som begge nylig var døde. Foruden de dotationer,
han gjorde ved sin død, og som udgjorde over 15 millioner dollars,
efterlod han ved sin død sin ældste søn, William H. Vanderbilt, 90
millioner dollars.
En slig formue er en tung byrde. William Vanderbilt fik føie det,
og ofte savnede han i sit palads i femte avenu, der var udstyret med
kongelig pragt, de kostbareste malerier og kunstverker, den lykkelige
tid, som han uden bekymringer henlevede paa sin lille gaard paa
Staaten-Island. Han havde arvet sin faders forretnings vid, faste vilje og
ihærdighed og sin moders ædle og enkle karakter; men han havde ikke
faderens evne til at ryste forretningssorgerne af sig og hver aften lægge
fra sig dagens byrde for ordentlig udhvilet at tage fat den næste dag.
Han havde ikke hverken hans uangribelige helbred eller vidunderlige
lethed i arbeidet. Men han erstattede dette ved et utrætteligt arbeide,
og hans formue voksede under hans dygtige administration, men hans
kræfter tog stadig af.
Denne millionær beklagede sig over sin skjæbne; denne simple
borger, der var rigere end nogen monark, sank sammen under byrden
af sin rigdom, gjenstand som han var for nogles had, andres
misundelse, alles fordringer, overhængt med bønner og trudsler fra alverdens
kanter og midtpunktet i tusen intriger. „En formue paa 200 millioner
dollars," skrev han til en af sine venner, „er en byrde for tung for et
menneske. Vegten knuser mig og dræber mig. Jeg vil ikke paalægge
nogen af mine sønner en saadan plage. Jeg høster ingen fornøielse og
ingen glæde deraf. I hvilken henseende er jeg lykkeligere end min
nabo, som eier en halv million? Han faar ganske anderledes end mig
smage livets virkelige nydelser. Hans hus er ligesaa vakkert som mit,
hans sundhed er bedre, han vil leve længere, — og saa kan han stole
paa sine venner. ’ Naar døden befrier mig for mit ansvar, er det derfor
min hensigt at lade mine sønner dele formuen og de bekymringer, som
følger med."
Han døde et aar efter, efterat i sit testament have bortgit 100
millioner dollars til almennyttige og veldædige øiemed og givet begge
sine sønner, Cornelius og William, som allerede i forveien var
umaadelig rige, 50 millioner hver. Hans død var en begivenhed i New-York,
og Tlie Sun ytrede ianledning af hans testamente:
„Aldrig før har noget menneske undertegnet et saadant dokument.
Man har seet konger ved sin død efterlade sig umaadelige skatte,
keiseren har taget flugten med kufferter, der var fulde af kostbarheder;
financierer har leget med millioner; bankierer har grundet store
formuer; men aldrig har man før seet en simpel privatmand paa den
maade uddele millioner paa millioner i klingende mynt. Fantasien
slaar klik foran denne guldflod, disse hundrede af millioner; man kan
vanskelig forstaa betydningen og rækkevidden af dette tal og maa lade
sig nøie med at gjøre sig en omtrentlig forestilling ved hjælp af
sammenligninger; og dog er det en virkelighed, som en enkelt mand
uddeler til høire og venstre, som det var frugt.1’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
