Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
undertiden ubestemt og unøiagtig kaldes, men at der ingen modsigelse
er mellem moderne videnskab og det religionssystem, som blev meddelt
verden af kristendommens stifter.
Hvad var det system? Hvad var den sandhed, som han, hvem vi
tankeløst kalder den store lærer, omhyggelig søgte og opdaget, og som
han ønsket at meddele til ethvert madlem af den menskelige race som
den dyrebareste gave, aand kan gi til aand? Er det anmasselse af en
lægmand at fremsætte dette spørsmaal? Jeg frygter for, at mange, som
gjerne vil herske over lægfolkets aand, medens de er udygtige til at
at lære eller overbevise den, virkelig vil mene, at det er.
Vel, jeg ved meget godt, at med hensyn til spørsmaal af denne
art er jeg og dere ogsaa, mine brødre lægmænd, ulærde og uvidende
mensker og paa grund af vor uvidenhed i høi grad udsatte for at falde
i stor vildfarelse. Men hvorfor er vi uvidende? Jeg sier, det er, fordi
dette kaos af trosbekjendelser og dette babel af kjævlende tunger i de
kristne kirker lar os være uvidende og ulærte og tvinger enhver
tænkende lægmand til alene og uden hjælp at begi sig ud paa
undersøgelsens farefulde vei.
Og hvad skal en fornuftig mand, der er nødt til selv at søge
sandheden angaaende denne sag, gjøre andet end resolut at lukke sine øren
for alle andre lyd og røster og forsøge paa at opfatte lyden af den ene
røst, som over nitten aarhundreder larm fremdeles gjør sig hørt som
den røst, der har autoritet? At det er bedre at søge kildespringene
end at følge smaabækkenes løb, er en regel for kritisk gransken, som
i særlig grad er anvendelig paa denne undersøgelse. Den nøiagtige
gjengivelse af de ord, som en lærer selv har brugt, gir næsten uden
undtagelse det beste udtryk for hans mening; og hans ord faar en høi og
enestaaende værdi, naar der opstaar uenigheder om, hvad der var hans
læres virkelige maal og øiemed, og naar det maa indrømmes, at de,
som hadde den begunstigelse at høre ham, og som derfor kunde
antages at være kompetente og enige fortolkere, ikke har begrebet lians
mening og hans mission og er uenige med hverandre baade med
hensyn til adskillige enkeltheder og med hensyn til aanden i hans
lære i almindelighed.
Den store lærers ord er kommet til os ved tradition. Ingen
samtidig gjengivelse af den eksisterer eller har nogensinde eksisteret. Kun
to af hans samtidige tilhængere nedskrev hans ord, som de selv hadde
hørt, og Johannes’ evangelium — hvis man forudsætter, hvad jeg gjør,
at det er ægte — blev ikke skrevet før mere end treti aar eller, ifølge en
anden autoritet, mere end femti aar, efterat hans herres siste ord var
blit talt. Nøiagtigheden af hans gjengivne ytringer, der blev udtalt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
