Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frances Power Cobbe: De to religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
breden, og festlighederne til ære for Zeus Eleutheros. Der er intet
særlig forædlende i alt dette. Dog det var den bedste sindsløftelse,
deres religion paa sit raa stadium var skikket til at fremkalde.
Blandt hebræerne paa Josvas og dommernes tid og paa Davids
vilde historien fremholde, at Jehovadyrkelsen var endnu lidet bedre
"end en gold dyrkelse af magten, eftersom den karakter, der tillagdes
ham, var plumpt grusom. Som vidnesbyrd kan tjene cle skrækkelige
befalinger, han mentes at have udsendt om at „hugge Agag i stykker"
og Ammoniternes og Amalekiternes tortur under jernharvene og i
mur-stensovnene. Hvis det skal bortforklares som retfærdige straffe over
fordærvede og skyldige nationer (et forsvar, som den moderne kristne
samvittighed maa finde det haardt at gaa med paa), saa kan dog ingen
saadan forgyldning blive lagt over israeliternes grusomheder mod
dyrene. Den Gud, efter hvis hjerte den mand ansaaes at være, som
skar haserne over paa tusen heste, kunde alene dyrkes som en magtens
gud; visselig ikke som en godhedens.
Men dyrkelse af magten kan alene have været fremherskende i
sin renhed og ublandethed i verdens mørkeste tidsaldre. Det var den
tidlige barndoms tid, da barnet begynder at bemerke personer og ting
rundt om sig, i den første tid neppe istand til at skjelne ting fra
person, og da det klynger sig til sin moder eller amme, fuldstændig
ligegyldig for hendes moralske karakter. Hvis hun er god mod det,
er det barnet fuldstændig ligegyldigt, om liim er den grusomme
morderske af et andet barn. Barnet er paa det stadium af
„Abhängigkeits-gefühl", hvori Schleiermacher med rette anser al religion at have sin
udgang. Det er først i en senere periode, at den afhængige indlader
sig paa moralsk at bedømme handlingerne af det menneskelige eller
guddommelige væsen, hvoraf han er afhængig.
Den sande religiøse bevidstheds daggry maa have fundet sted
blandt tidlige nationer samtidig med den første udvikling af moralsk
følelse. Da „tidsaldrene før moraliteten" var gaaet hen, og menneskene
begyndte dunkelt at skjelne retfærdighed fra uretfærdighed, da synes
forestillingen om en høieste dommer, som herskede over konger og
straffede uret paa høieste sted, at have naaet dem. Vi faar ganske
bestemt et glimt af overgangsstadiet i Hesiod, hvor han siger: „O,
konger, som sluger bestikkelser, gjører eders forordninger retfærdige i
tide; thi Zeus altseende og alvidende øie skuer efter behag de ting,
som er skjulte, gjennemtrænger de mure, der omgjerder byen, og
fortærer fra dommersædet synden." Det var, som sagt paa en dunkel
maade, at saadanne ideer om retfærdighed først paatrængte sig det
menneskelige sind; og det var en meget ufuldkommen retfærdighed, et
slags gigantisk klubberetfærdighed, som ramte en hel familie eller en
landsby for ét menneskes forseelse; og indeholdende en forbandelse
over racen for gamle Laius’s synd eller Adams ulydighed. Dog det
var grundlæggelsen af civilisationen, som i sandhed ikke hviler paa
kunster eller videnskaber, men paa den retfærdighedsfølelse, der er
fremherskende i ethvert samfund, og paa den almindelige agtelse
foldets medlemmers rettigheder.
Og da nu de mere opkøiede aander i østen og vesten fik et glimt
af den opstigende sol og lærte at anerkjende moralsk overlegenhed og
at opgive de grovere synder, saa begyndte ogsaa de samme aander a
vende sig mod den guddommelige retfærdighed og godhed i lydig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
