Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
hjerne og et kraftigt sind. De iagttagelser og den forstaaelse af
men-neskekaar, som vi møder i denne bog, vækker først og fremst respekt,
— »dette ord kommer altid igjen, naar der er tale om fru Amalie Skram..
Men er man ikke uvillig, ser man gjennem denne knappe,
naturalistiske form for skildring en saa ren og bevidst idealitet, at alt det
hæslige, det stygge gjennemlyses af den menneskefølelse, som har skabt
disse klassiske skildringer af bergensk liv og bergenske mennesker..
Fidd glæde af dem — lad være det er ukunstnerisk moment — har
man først, naar man selv er bergenser. Bogen er for en saadan i den
grad slaaende sand, at man lever opigjen længst glemte ting, mens man
læser disse scener fra Sandvigen, Stølen, Vaskerelven, Strandgaden og
andre bekjendte og glemte lokaliteter. Fru Skrams sidste bog er det
bedste aktstykke, man kan blade i, naar man vil lære den by Bergen
at kjende, og vi siger som en mand sagde, da han havde læst bogen:
„Næste gang kommer hon opover, aa daa bier hon farligere." For det
er vist ikke bare de „simple" folk i Bergen, fru Skram har set saa
godt og skildrer saa sikkert, koldt og ubarmhjertigt, men netop derfor
saa kunstnerisk, saa plastisk.
Noget af hemmeligheden ved fru Skrams sikkerhed ligger deri, at
hun ser saa enkelt paa menneskene — for enkelt, menes der stundom.
Gjennem alle misdannelser og forkvaklinger af det menneskeligeholder
hun trolig fast et billede af det naturlige, det sunde menneske.
Uvilkaarligt kommer dette sidste frem som sammenligningspunkt, og vi faar en
forstemmende følelse af, at menneskene om os er svært lidet
menneskelige. Enkelte læsere generes ved at blive meddelt en saadan følelse;
men naar man ikke bare til søndags bekjender, at verden er ond, men
ogsaa til hverdags iagttager, hvorledes og hvorfor den er det — ja da
blir det meget interessant at læse fru Skram; for hun ved ganske god
besked om, hvorfor de menneskene, hun kjender, er dumme der,
og-raa der, og feige der o. s. v. Efter min mening er der noget
stor-tænkt, noget af det vi i god forstand mener med karsligt i hendes
opfatning af disse mellem bestialitet og religiøsitet ravende stakkere i
„S. G. Myhre". Hun har set dybt ind i denne forkommenhed, og det
synes mig, at hun har nøglen til flere af dette triste livs hemmeligheder,,
end de fleste andre af de yngre forfattere.
I. H.
Garborg er ikke af dem, som skriver bøger om sig selv; man
finder kanske et stykke af ham i Bondestudentar, et stykke i
Mannfolk, et stykke i Hjaa ho Mor; men det er ikke nok til, at vi faar
greie paa manden, han holder sig i baggrunden; det er derfor med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
