Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
nye testamente, at det er vanskeligere for en rig mand at komme ind
i himmerige end for en kamel at gaa gjennem et naaløie.
Jeg kunde fra buddhistiske skrifter komme frem med endnu meget
besynderligere ting, en liel hær af ting, som synes at være
udelukkende komiske og skikkede til at modtages med latter. Der er stof
nok for spotteren til at gjøre sig lystig over. Men vil man have den
slags moro, saa behøver man rigtignok ikke at søge saa langt bort
som til Østasien.
Og høistærede, at gjøre sig lystig over saadanne ting, det er en
let sag, det kan enhver glad gut gjøre, det er ingen stor kunst.
Vanskeligere, men maaske ogsaa mere lønnende, er det, at komme til
forstaaelse af saadanne tings psychologiske betydning og ethiske værd.
Hvad nu, i parenthes sagt, sjælevandringen angaar, saa turde
der være mange, som føier sig mere tiltalt af den buddhistiske
opfatning end af den, som antages af mange kristne, om en enkelt
afgjørende dom, som ugjenkaldelig kan styrte et menneske i et evigt helvede.
Og tror man først paa sjælevandringen1), der forener alle levende
skabninger i et inderligt broderskabets baand, saa kan man jo ogsaa
forstaa, hvorledes jægerens og fiskerens bedrift kan komme til at
ansees som den mest syndefulde af alle.
II.
Hvad der særlig interesserer mig, hvad jeg ønsker at faa læseren
til især at interessere sig for, og hvad der derfor bliver kjernepunktet
i denne afhandling, er spørgsmaalet: hvorledes skal verden frelses
ifølge buddhismen, hvorledes kan Buddha blive verdens frelse ?
Spørgsmaalet om „verdens frelse" er altid det centrale i enhver
religion og til syvende og sidst, bevidst eller ubevidst, i ethvert
menneskeliv.
For at forstaa dette, maa man blot erindre, at „verden" kan sees
paa to maader af menneskeaanden. De indadvendte egoistiske aander
liar sin styrke i at gaa i dybden, de udadvendte sympathetiske gaar
saa at sige i bredden. For den indadvendte aand er „verden" blot
det samme som jeget selv: naar jeg dør, ophører verden. For den
’) Jeg benytter trøstig ordet „sjælevandring" skjønt jeg meget, vel ved, at
ifølge den metafysik, som Buddha skal liave lært, negtes sjælens tilværelse.
Men metafysik er vistnok ofte blot en strid om ord. Og man kalde det nu
sjæl eller hvad man vil, saa er det dog en kjendsgjerning, at ifølge buddhismen
bliver der efter døden et eller andet, et noget, et x igjen, som skaber sig et
nyt legeme. En metempsycliose og en metensomatose kan vel i virkeligheden
komme ud paa et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
