Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
udadvendte er verden derimod noget ydre. Og saa er der alle
mellemformer af ustadige eller omfattende aander, som snart ser det ene,,
snart det andet, eller begge dele paa engang.
Fastholder man dette, saa ser man, at ogsaa for de saakaldte:
ikke religiøse mennesker er verdens frelse livets hovedspørgsmaal. Den
indadvendte aand retter alle sine kræfter mod tilfredsstillelsen af sit
jeg, mod udfoldelsen af alle jegets, det vil sige hans verdens, drifter
og evner. Er han et almindeligt menneske, siger han: hvorledes skal
jeg gjøre noget ud af livet? Er han et geni, siger han: hvorledes,
skal jeg gjøre det absolute ud af mit liv? hvorledes skal jeg realisere
det høieste, hvorledes skal jeg gjøre min person til alt? Den
udadvendte aand sætter sit liv ind paa en eller anden menneskekjærlig
tanke. Er han et almindeligt menneske, arbeider han for sin families,
eller sin kommunes vel. Er han et geni, ofrer han livet for
menneskeheden og arbeider for en eller anden idé, der skal omskabe
samfundet til et paradis og blive verdens frelse.
Men fælles for alle saakaldte ikkereligiøse og optimistiske aander
er en eiendommelig slags barn sliglied, en barnslig tro paa, at lykken
kan findes i denne verden, — hvad enten nu verden opfattes paa en
indvendig eller en udvendig maade.
De udadvendte optimister, som tror paa en verdensfrelse i det.
ydre ved samfundsforbedring og sligt, vil jeg kalde materialister. De
indadvendte optimister, hvis verdensfrelse ligger i jegets uendelige,
udfoldelse, vil jeg kalde egoister.1)
Jeg skal vel vogte mig for at søge at overbevise disse optimister
om, at de er fuldstændig paa vildspor, naar de søger tykken i denne
verden. Om denne verdens redningsløse elendighed, umulighed og
intethed kan kun erfaringen belære. At komme til den for verden»
frelse ungdommelig begeistrede og sige: kjære ven, verden kan ikke
frelses! — det er som at komme til en ung forelsket mand og sige:
unge mand, kjærligheden er ikke de vises sten, den bevæger ikke
solsystemerne, den gjør ikke mirakler, den flytter ingen bjerge." Den
unge mand smiler haanlig til saadan tale, — han ved bedre.
At overbevise egoisten om, at han aldrig vil blive lykkelig, hvacl
han saa gjør, og hvordan det end gaar, — det er umuligt. Han
troldet ikke, før han ser det. Og at tage troen fra materialisten, — ja
det har jeg næsten ikke hjerte til, selv om jeg kunde det; thi ina-
’) For den intelligente læser er det, vel ganske overflødigt at bemerke, at
ordene „materialister" og „egoister" ene og alene er ment som karakteristiske
og ikke paa nogen maade fra min side indeholder nogen dadel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
