Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
terialisten er jo dog saa elskværdig med sit opofrende arbeide for
menneskeheden, sit taalmodige slid for verdens frelse.
Altsaa, mine optimistiske læsere faar undskylde mig: for dem
bliver der intet i denne afhandling; jeg vil ikke strides med dem.
Materialisten kan forresten tage tingene gemytlig. Efter hans
anskuelse er alle denne verdens onder og gjenvorcligheder ikke
nødvendige efter verdens egen natur. Det er bare en del
ufuldkommenheder, som kan være ubehagelige nok, ja endog grusomme, men som
dog lader sig rette i tidens løb. For materialisten er verden en
maskine, hvis forskjellige dele endnu trænger en hel del udbedring,
men hvis anlæg fra grunden af ikke er til hinder for
fuldkommen-gjørélse og lyksaligheds opnaaelse. Naar vi bare faar mange penge
allesammen og bliver friske allesammen og bliver oplyste allesammen,
saa skal der nok blive lutter herlighed og glæde. Bare finde op
maskiner: desinfektionsmaskiner, skoler, d. v. s. oplysningsmaskiner
o. s. v., saa behøves der ikke mere, saa kommer paradiset af sig selv.
Hver enkelt materialist 1 ægger da idelig sin elsk paa en eller
anden bestemt maskine. Een vil reformere verden med en eller anden
kommunistisk forfatning — det vil sige i en maskine til godernes
fordeling. En anden tror, verdens frelse vil komme ved en maskine,
som kan hindre overproduktion eller overbefolkning o. s. v. Her
retter det sig efter den enkeltes personlige sympathier, smag,
tilbøie-ligheder, det følger altsammen af psychologiske love.1)
Man kunde fristes til at sige, at hvis materialisten har ret, saa
er det næsten ikkke umagen værd at anstrenge sig for verdens frelse.
Naar selve materiens princip er godt, saa stræber den naturligvis af
sig selv henimod lyksaligheden, og verden besidder allerede frelsen i
sig selv. Der er da ialfald ingen grund til fortvilelse, end mindre til
en fortvilelsens kraftanstrengelse for at løfte verdensvognen ud af et.
forkjert spor.
Anderledes for pessimisterne, for hvem det er gaaet op, at det
onde er nødvendig begrundet i tingenes natur, at selve den materielle
tilværelses princip er ondt i sig selv. For dem bliver, som for Edvard
von Hartmann, verdensfrelse kun at søge i en almindelig
verdens-undergang. Men verdensundergang staar det jo enhver enkelt frit for
at søge. Han kan frelse sig ved et selvmord; og naar han ikke er
mere, saa er verden ikke mere for ham, og saa har han for sin part
J) Smlgn. Dostpjevsky, Fyrst Mysclikin s. 417.
„Mine herrer", raabte Hippolyt, „fyrst Mysclikin paastaar, at skjønlieden
vil frelse verden. Naar han kan have saadanne skjønne tanker, maa han være
forelsket. Mine herrer, fyrsten er forelsket!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
