Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
frelst verden. Det kan pessimisten gjøre, nar det staar klart for ham,
at tilværelsen er redningsløst ond. Men gjør han det ikke, saa lever
han videre paa en knugende feighed. Det er en ydmygende stilling.
Og ingen skjæbne er sørgeligere og beklagelsesværdigere.
Blandt de sidste dages forsøg paa at frelse verden skal jeg blot
nævne Nietzsches theori om, at udviklingens maal er de store
mennesker. Ifølge Georg Brandes er Renan vel den tidligste af
nulevende, som har havt denne tanke, idet han lader en person i en
af sine dialoger sige: ,.I en sum er menneskehedens formaal det at
frembringe store mennesker.....Frelsen vil komme fra store
mennesker.x)
For Nietzsche synes verden at være jeget alene. Og theorien
bliver da den egoistisk geniale: at gjøre jeget til alt, til det absolute,
det høieste. Brandes og Renan synes at se sagen saaledes, at denne
egoistisk geniale idé ifølge tingenes natur samtidig fører til den ydre
verdens frelse. Alt dette er blot optimismen om igjen, men
reflekteret og uendelig uddybet.-)
Hvad nu i denne forbindelse det religionspsycliologiske angaar,
saa ser man straks, at den religiøse er pessimist. Ror den religiøses
bevidsthed staar det klart, at denne verden har det onde i sig som
et uudryddeligt princip, at denne verden, saaledes som den eksisterer
i tid og rum, er redningsløst fortabt. Denne~ erkjendelse er det første
skridt, som muliggjør en religiøs anskuelse. Rra optimismen er der
ingen direkte overgang til dybere religiøsitet. Naar det er saa, at
lykken kan naaes i denne verden, hvorfor saa søge den hinsides,
udenfor tid og rum i en transcendent verden? Enhver religion, som
henviser mennesket til at stræbe efter en hinsides »salighed, har dermed
erkjendt, at den hviler paa et pessimistisk grundlag. Derfor begynder
vistnok enhver positiv religion med at lære denne verdens elendighed
og trøstesløse intethed. Kristendommen, den religion, vi kjender bedst,
har en sterk følelse af pessimismens sandhed. Den begynder med
„arvesynden", vor naturs uoprettelige dybe fald og forkrænkelighed.
Og vi ved da alle, hvorledes ud fra denne forudsætning Jesus Christus
bliver verdens frelser.
Hvorledes pessimismen opfattes af buddhismen, og hvorledes Buddha
bliver verdens frelse, skal vi i løbet af denne undersøgelse faa se.
]) Georg Brandes: Duplik (,.Tilskueren" april 1890).
-) Forresten er det, i parenthes sagt, ogsaa buddhismens mening, at frelsen
vil komme og altid har kommet fra de store mennesker, nemlig fra de
forskjellige Manusliya — Buddha’er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
