Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
ni.
I’o r at komme ind til knudepunktet maa jeg begynde med at
give en kortfattet fremstilling af buddhismens historiske og
ethno-logiske stilling og dens vigtigste læresætninger.
Hos buddhismens moder, brahmanismen, er læren om
sjælevandringen nøie forbunden liied det strenge indiske kastevæsen. Som vi
alle ved fra oldtidens historie, deltes det indiske samfund i strengt
afsondrede kaster, fra brahmanerne og kshatrineryae (krigerne), som
sad inde med alle rettigheder og fordele, lige ned til de forskudte og
afskyede pariyaer, for hvem man veg af veien ligesom jøderne for de
spedalske. For den, der var født i en lavere kaste, gaves der intet
middel til at liæve sig op i en høiere. Men denne haarde, efter vore
forestillinger grusomme og hjerteløse samfundsorden retfærdiggjordes
ved læren 0111 sjælevandringen. Ethvert menneske var i sit
nærværende liv kun resultatet af sine handlinger i en tidligere tilværelse.
Den, som derfor nu led under den forbandelse at være født som
pariya, havde i sin tidligere tilværelse — maaske som fornem mand
— gjort sig skyldig i synder, som han nu maatte sone. Medens paa
den anden side den, der i en brahmans eller kshatriyas stilling boede
i herlighed og glæde, kun nød lønnen for gode gjerninger øvede i et
tidligere liv maaske som fattig og forskudt. Saaledes blev der lutter
retfærdighed og ligevegt, hvor man vendte sig hen.
Man sige, hvad man vil, om denne sjælevandringslære, indrømmes
maa, at den er meget lint udtænkt. Den giver en overmaade bekvem
forklaring paa menneskenes ulige kaar. Naar i vort moderne Europa
en eller anden stakkels arbeiclsmandssøn, født i vor moderne
pariya-kaste, anklager samfundet, fordi han ikke faar udvilde sine evner og
sin begavelse, medens han ser rigmandssønnen med en gaasehjerne
gaa omkring og spille verdens herre — ja da har den kristne prest
ikke nogen saa nem maade at komme fra det paa.
Kastevæsenet blev, som vi senere skal se, ophævet af Buddha.
Sjælevandringslæren derimod beholdt han og udviklede i
overensstemmelse med sit evangelium, sit glade budskab om verdens frelse.
Mangen en vil maaske finde, at sjælevandringen er en saa dum
overtro, at det ikke er umagen værd at sætte sig ind i en frelseslære,
som bygger derpaa. Lad os da se lidt nøie efter, om denne overtro
eller tro er saa dum, om der ikke i virkeligheden er mangt og meget
i cle psychologiske og naturhistoriske kjendsgjerninger, som er
skikkede til at lede menneskets tanke lien i en saadan retning. For
enhver religion, som holder paa sjælens udødelighed, er tanken om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
