Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
sjælevandring nærliggende. Ogsaa den kristnes henfaren til himmel
eller helvede, er jo i virkeligheden en sjælevandring, der hos katholiken
har en meget betydningsfuld mellemstation i skjærsilden. Buddhistens
sjælevandring er af en lignende art, blot at mellemstationernes antal
er legio.
Fra et ganske andet hold, fra et moderne naturvidenskabeligt
standpunkt, er sjælevandringslæren blevet hævdet i den nyeste tid.
Hvem kjender saaledes ikke Louis Figuier og hans bog „dagen efter
døden" (le lendemam de la mort) ? Nuvel, man have forresten hvilken
mening man vil om denne bogs videnskabelige værd eller værdiløshed,
faktum er dog, at Figuier var professor i Montpellier, docent i
naturvidenskab ved fakultetet i Toulouse og tilslut professor ved Ecole de
Pharmacie i Paris; dertil var han en aandfuld — tørre sjæle vil maaske
sige altfor aandfuld forfatter. Og hans bog havde i 1881 opnaaet 8
oplag og er oversat paa alverdens sprog. Disse kjendsgjerninger viser
tilstrækkelig, at sjælevandringslæren har sterke tilknytningspunkter
baade i videnskaben og i menneskehjertet.
„Efter vort system," siger Figuier i slutningen af et kapitel i
le lendemain de la mort „kommer altsaa den menneskelige sjæl fra en
eller anden af de høiere dyrearter. Efterat den i et saadant dyrs
legeme har opnaaet en tilstrækkelig udvikling og fuldkommenhed,
ind-forliver den sig i et nyfødt menneskebarns legeme."
„Vi sagde i et foregaaende kapitel: „Døden er ikke en
afslutning, men en forandring; vi dør ikke, vi forvandler os kun." Vi
maa nu tilføie: „fødselen er ikke en begyndelse, den er en /ølge.
At fødes er ikke at begynde, det er at fortsætte en tidligere
tilværelse."
„Der gives altsaa for mennesket egentlig talt hverken fødsel
eller død; der er kun en række tilværelser, som kjæder sig i hinanden,
og som fra den synlige verden skrider gjennem himmelrummet og
forbinder sig med verdener, der er tilslørede for vort blik."
Alle de millioner kloder, som fylder rummet, er boliger for
kjæm-pende og stræbende sjæle; menneskesjælen vandrer fra stjerne til stjerne,
mod stedse større og større fuldkommenhed, saa er Figuiers tanke. . . .
Er der nogen, man ikke kan mistænke for overtroisk religiøst
sværmeri, saa er det vel Georg Brandes. Og dog finder man en
tydelig udtalt sjælevandringslære hos den mand, paa hvem Brandes i
den sidste tid har ødslet sin mest sympathetiske, ja begeistrede
interesse. Jeg sigter til Nietzsche, hvis bog „Also sprach Zarathustra"
Brandes kalder „en opbyggelsesbog for frie aander". Og man ved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
