Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
at ved frie aander forstaar han ikke folk, der hænger fast ved gamle,,
religiøse dogmer.
Jeg tillader mig at citere (Gr. Brandes: Essays, fremmede
personligheder s.’ 231.):
„Edvard von Hartmann tror paa verdensprocessens begyndelse
og ophør. Han slutter, at ingen evighed kan ligge bag os; ellers,
maatte allerede alle muligheder være indtraadte, hvad — efter hans.
paastand — ikke er tilfældet. Ogsaa paa dette punkt, i skarp
modsætning til ham, lærer Zarathustra med eiendommelig mystik den evige
gjenkomst, det vil sige: at alle ting evigt vender tilbage og vi selv
med, at vi allerede evige gange har været til og alle ting med os.
Verdens store ur er for ham et sandur, et timeglas, der stadig vender
sig paany for atter og atter at løbe ud. Det er det nøie modstykke
til Hartmanns verdensundergangslære."
„Ved sin død vil Zarathustra sige: Nu svinder og dør jeg; om
et nu er jeg intet; men den knude af aarsager, i hvilken jeg
er-slynget ind, vender tilbage, og vil stadig frembringe mig paany."
Med fare for, at Nietzsche eller hans venner skal tage mig det
ilde op, maa jeg dog i hans lære om „den evige gjenkomst" se en.
ny udgave af sjælevandringslæren og et nyt vidnesbyrd om, at
religionernes ældgamle tro paa det personlige livs fornyelse efter døden,
er dybt rodfæstet i menneskenaturen. Og som den gamle
latinersagde: driv naturen ud med en fork, den kommer dog igjen.
Ganske vist, Nietzsches theori har uendelige svimlende
dimensioner, i forhold til hvilke Eiguiers kjæmpemæssige tanke
falder-sammen til et stakkels smaaborgerindfald. Hvor Eiguier har
himmel-riunsafstande som fra klode til klode, der har Nietzsche evigheder,
som vender tilbage evige ganger. Era fødselen til døden regner man
et menneskeliv til 70 aar eller deromkring i længste fald; men fra
døden og til den nye fødsel skalde efter Nietzsches theori hengaa en
evighed, indtil den samme aarsagsknude atter vender tilbage. Af det
tilsyneladende uforholdsmæssige heri skal man dog ikke lade sig
forbløffe. Menneskesjælen vil i den mellem tilværelserne liggende evighed
ikke have anledning til at kjede sig, den vil springe over evighederne,,
som om de slet ikke var, tiden er nemlig blot for den værende, ikke
for den ikkeværende. At mennesket fødes igjen, efter en eviglieds
forløb er altsaa for mennesket akkurat det samme som, at det fødes
igjen i selve dødsøieblikket. Og saa har vi sjælevandringen, og de
svimlende dimensioner synes næsten blot at blive spilfægteri.....
Immanuel Kant er vel det største nøgternt-overlegne
tænkergeni, som er opstaaet siden den græske oldtid. Han nærede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
