Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
faste overbevisning, at de andre planeter og millioner for os usynlige
kloder ude i rummet var befolkede af fornuftsvæsener. Det var en
af hans yndlingstanker, som han ofte dvælede ved. Hans bog: „En
almindelig naturhistorie og theori om himmelen" er et ungdomsarbeide,
men berømt som faa verker i verdenslitteraturen. I denne bog
opstilles en saa genial hypothese til en mekanisk forklaring af
himmelrummets bygning og solsystemernes tilblivelse, at det vækker enhver
astronoms ærbødige beundring. Naar jeg nu tænker paa denne bog,
■ slaar det mig, paa hvilken merkelig maade den foregriber, paa den
ene side Figuiers, paa den anden side Nietzsches theori.
Kant antager,1) at ligesom jorden og de øvrige planeter med
sine tilhørende maaner kredser om solen, saaledes kredser igjen vort
hele solsystem sammen med en hær af andre fiksstjernesystemer om
en centralklode, som er os ubekjendt, men som Kant tænker sig maaske
kunde være Sirius. I analogi med vort solsystems bygning skulde da
dette system af en høiere orden have et linseformigt udseende, og
„melkeveien, som vi ser tegne sig som en ring paa himmelen, skulde
da betegne denne linses største udstrækningsplan, saaledes som det
maa vise sig for en iagttager paa jorden."
Men ikke nok hermed, endnu liar vi ikke Kants anskuelse i hele
■sin dybde. Dette store system af systemer, vort melkeveissystem,
skulde atter sammen med mangfoldige lignende verdenslinser bevæge
sig i kredsende baner om en centralklode af endnu høiere orden. De
andre melkeveissystemer skulde da intet andet være end de
astronomiske objekter, som er almindelig bekjendte under navnet
„stjerne-taager". Og at melkeveisystemernes centralklode trods sin vældige
• størrelse kunde være os ubekjendt, var let forklarligt paa grund af
dens uhyre afstand.
Melkeveissystemer og solsystemer danner sig, mener Kant, af
oprindelige ensartede taagemasser af fint fordelt stof. Idet der i
taagemassen opstaar et tættere punkt, stræber alle stofdelene ind imod
dette, • og en omdreiende bevægelse fremkommer under stoffets
fortætning. Saaledes dannes da først de mere centrale kloder, saa de
mere periferiske, idet skabelsen skrider stadig længere og længere ud
fra midtpunktet. Men jo længere man kommer ud i det senere skabte
eller dannede, desto finere og mere ætherisk bliver stoffet — og desto
mere skikket bliver kloderne til at befolkes af finere, høiere, ædlere
aandelige væsener. Og ved læsning af Kants theori om himmel-
J) Hans videnskabelige begi’undelse, hentet fra fysikens og astronomiens
kjendsgjerninger maa jeg her naturligvis udelade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
