Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
■og hvad der er uhistorisk i de overleverede beretninger om
Buddha, er forresten meget omstridt. Det er saa underligt med
historien. For at faa noget fornuftigt ud af den, maa man besidde en
vis takt, en vis finfølelse, som ikke lader sig definere. Det gaar paa
’den ene side ikke an at antage løst og fast, uden at gjøre forskjel,
over en lav sko, alt hvad der berettes fra gamle tider. Enhver
historiker maa have lov til, ja maa være forpligtet til at anvende
kritik. Skulde man tro alt, hvad der fortælles i de forskjellige
folkeslags historiske bøger, og hvad der ofte fortælles med fordring paa
paalidelighed, som seet af flere tusen vidner o. s. v. — ja saa
vilde alle vore begreber om natur og menneskeliv meget snart komme
til at staa saaledes paa hovedet og kastes om hinanden i en saa vild
uorden, at vi fluksens kunde lade os kjøre paa et galehospital.
Naar det saaledes fortælles om Buddha, at han ved sin fødsel
sprang ud af sin moder Mayas liøhe side og gik fremad med syv
kongelige skridt, medens hans legeme skinnede som solen, og to rene
vandstrømme, en varm og en kold, kom ned fra himmelen og døbte
hans hoved o. s. v., da maa vi vel have lov til ikke gt tage alt det
bogstaveligt, men gaa ud fra, at det er stilistiske blomster, som i
tidens løb er stivnede til historiske fossiler. Men et fossil er ikke
•det samme som den levende organisme; idet forsteningen foregaar,
udvikles stofferne, istedenfor clet levende væsens organiske materie
fyldes den døde f’orm med sten, og selv om det er den kosteligste
ædelsten, saa er det dog ikke livet.
Paa den anden side kan det dog ikke nytte at negte sandheden
af alt, som man ikke har saa at sige haandgribelige beviser paa. Det
’er et temmelig ørkesløst arbeide, som en del hyperkritiske
videnskabsmænd i den senere tid synes at behage sig i. Der har jo saaledes
gaaet en formelig storm over Europa for at frarive Shakespeare hans
dramaer. Det næste skridt maa vel være, at man simpelthen nægter,
at Shakespeare nogensinde har eksisteret. Det væsentligste af hans
tilværelse har man jo allerede villet berøve ham, den smule
skuespillereksistens, som bliver igjen, er jo ikke meget værd.
Behøver jeg at fortælle, at man rent ud har villet nægte, at
Buddha har været til, at man har villet bortforklare hele hans liv i
eventyr og allegori, og at til denne bortforklaring har været anvendt
megen lærdom og stor skarpsindighed? Det har dog til dato ligesaa
pclet lykkedes at tage livet af Buddha som at tage dramaerne fre
Shakespeare. Det har aldrig lykkedes at paavise, at man med grund
kan negte en sand historisk kjerne i fortællingen om Buddhas liv.
•’Og Max Muller indtager, synes det mig, et meget fornuftigt stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
