Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyder alle livets glæder i fuldt maal. Men da Buddha blev født som
kongesøn i Kapilavastu, da saa han straks tingens bagside: at hvis
andre menneskers glæde kun var intethed og forfængelighed, saa var
de kongelige glæder, som stod aabne for ham, blot den samme
intethed og forfængelighed i en høiere skala — endnu mere værdiløs,
endnu mere forfængelig. Og fordi Buddha ved siden af sin
refleksion ogsaa besad sin kjæmpemæssige energi, gjorde han sig til
tiggermunk istedenfor, som Hamlet, at henslæbe sit liv i ubeslutsomt tungsind.
Beretningen om, hvorledes prins Siddhartha flk væmmelse for
tilværelsens elendighed, er noksaa kuriøs.
Da kongen saa prinsens tungsind, fortælles det, gjorde han alt
for at vække ham op til munterhed og livslyst. Paladsets haver blev
festlig smykkede og hundreder af skjønne unge piger blev hentede for
at danse og synge og adsprede Siddhartha. Han blev da saavidt
oplivet, at lian ytrede ønske om at tage en kjøretur. Et prægtigt
kjøretøi blev da straks ført frem, og prinsen lod sig kjøre gjennem
byens gader, livor folket stod stille paa begge sider ærbødigt
beundrende. Men da kom pludselig en aand, en Deva, tilsyne ved siden
af veien. Denne Deva havde paataget sig skikkelsen af en gammel
mand. Da prinsen saa den gamle mand, blev han fuld af
skrækkelige anelser og spurgte kusken:
„Hvad er dette for slags mand? Hans hoved er hvidt, hans
ryg bøiet, lians øine rindende, hans krop vissen, og med en stok maa
han støtte sig paa veien. Er hans- legeme pludselig tørket op af
varmen, eller er lian født saaledes?"
Kusken blev forvirret, vidste først ikke rigtig, hvad han skulde
svare, men besluttede sig dog til at sige sandheden.
„Hans skikkelse er forandret, hans livskraft er svækket, han er fuld
af sorg og har liden glæde. Alderdom er grunden til dette. Han har
været vakker og sterk og ung, men nu er alt forandret for ham."
„Er det blot denne ene mand, som er saaledes nedbrudt af
alderdom, eller er der flere slige, eller kanske alle mennesker, og jeg
ogsaa engang skal lide af alderdom?" spurgte prinsen.
„Alt, som lever, maa tilslut blive saaledes," svarede kusken, „det
er en almindelig lov, at alt, som engang er ungt og sterkt, skal
blive gammelt og svagt; der er ingen undtagelse derfra."
„Vend om, kusk, og kjør straks tilbage til slottet!" raabte prinsen.
„Hvorledes er det muligt, at menneskene kan more sig og forlyste sig,
naar de ved, at alderdom og affældighed truer dem? Er ikke sligt
en forfærdelig tankeløshed?"
Kongen blev meget bedrøvet over det indtrufne uheld, og næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
