Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et tyveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Han standsede undertiden og tvang sig til at gjennemgaa i
hukommelsen, hvad der var hændt ham, og saa vidste han, hvorfor
den klumpen sad inde i brystet paa ham. — Han var en tyv! —
Nei, ikke var, men anseet for at være det!–— Og saa at
skulle fortælle det hjemme." Men det maatte han gjøre, ellers
vilde det se ud, som han havde ond samvittighed. — — — At
jeg kunde staa der ganske rolig og lade mig skjælde ud for tyv,
istedetfor at slaa ham lige i ansigtet. — Men jeg skal bevise, at
det ikke er mig! Nægte, nægte for Fanden." — — Gaa til
politiet, sagde han." — Ja værsaagod, lad dem bare komme." Han
gik uvilkaarlig hurtigere og svang med stokken, mens han
fantaserede videre om, hvorledes lian skulde bevise sin uskyldighed og
faa fuld opreisning igjen.
Eck vilde naturligvis blive svært flau og bede ham pent om
at komme tilbage i forretningen. Men nei, det vilde han slet ikke.
Bare lian kunde hevne sig. rigtig grundig paa en eller anden maade.
— Ialfald vilde han forlange meget mere gage, hvis han —–
Han standsede i det samme med et ryk og slog stokken haardt
mod jorden. Han kom til at huske paa, at lian for en maaned
siden havde taget en manschetskjorte uden at notere sig for den,
da han skyldte saamange penge i forretningen. Naturligvis havde
det været hans mening at betale den senere engang. Men hvis
der blev husundersøgelse hos ham, og det kom op, vilde ingen tro
ham, om lian sagde det. Desuden, naar han kunde gaa hen og
glemme, at han havde taget skjorten, saa kunde han jo ogsaa–
’Nei! Trøierne havde han ikke rørt, det vidste lian jo altsaa.
Idet samme hk lian et dunk i ryggen, og en arm blev
stukken ind under hans. „Hvad staar du og glor efter, Johan?"
„Er det dig Andreas! Er du alt færdig med prøven?"
„Bliv med hjem og drik et glas punch, hvis du har tid."
„Javist har jeg tid," svarede Johan glad over at faa et paaskud
til at slippe forat gaa hjem. —
— „Værsaagod!" Andreas lukkede døren helt op og lod sin
gjest gaa først.
Johan gav sig til at snakke løs. Han var bange for, at
Andreas skulde huske paa at spørge ham om, hvorledes han kunde
være fri paa denne tid af dagen, og han kunde ikke finde paa et
fornuftig svar.
„Sæt dig nu ned og vær hyggelig," sagde Andreas, som kom
ind fra soveværelset med flasken. „Du er saa urolig af dig."
-3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
