- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
34

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et tyveri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

„Hvad er det for noget, du har klinet op paa væggen," Johan
havde faaet øie paa en roset af broget tøi, som var anbragt over
etageren.

„Aa! Det var en flæk paa væggen, som skulde skjules. Tøiet
har jeg forresten stjaalet i theatret."

„Har du stjaalet tøiet?"

„Det var bare en gammel fille, kan du skjønne."

„Jamen stjæler du altsaa da! Stjæler du altsaa!"

„Tag det med ro, far," svarte Andreas og fyldte op i
glassene. „Skaal!"

Johan sad en stund uden at sige noget; han tænkte paa, om
han ikke skulde betro sig til Andreas; det vilde være en stor
lettelse at faa tale om det til en anden; men bare det i Icke var dumt.

„Saa kjedelig du er idag! Har du kjærestesorg, eller hvad er
der i veien med dig?"

„Der er ikke noget i veien med mig," mumlede Johan.

„Aa! det er nu ikke saa ganske sikkert det."

„Ja.," begyndte Johan efter et øiebliks betænkning, „nu skal
du høre. Men det blir naturligvis mellem os. Og du maa ikke
afbryde mig. Det blir en lang historie, og jeg maa begynde fra
begyndelsen af." Og han gav sig til at fortælle det hele nøiagtig,
som det var, men lagde til, at han havde skjældt Eek ordentlig
ud. „For du kan vel skjønne, det er ærgerligt," sluttede, han.

„Drik ud og bryd dig ikke om det," sagde Andreas og fyldte
glassene. „Det kommer nok op, hvem der har gjort det."

„Og saa skal det være saa uheldigt, at jeg netop igaar
formiddag ordnede trøierne inde paa lageret."

„Hvem har du mistænkt?" spurgte Andreas.

„Jeg trodde først, det var Hjalmar, men -—"

„Naturligvis er det ham," afbrød Andreas.

„Men hvis det er ham, og det blir opdaget, blir det galt
alligevel. Jeg har nemlig et par gange ladet ham faa varer [og ikke
noteret ham for dem. De er saa fattige, ser du, og naturligvis var
det min mening at klare det senere engang."

„Det er jo bare ædelt det."

„Ja, men det kommer Hjalmar at fortælle, forstaar du. Eck
skal nok vide at presse det ud af ham." Johan greb sit glas og
løftede det i veiret, men satte det straks ned igjen uden at drikke.
„Forresten tror jeg ikke, det er Hjalmar heller. Han ser saa glad
og freidig ud, og hvad skulde en saa’ri gut med en dametrøie?"
Han reiste sig og begyndte at spadsere op og ned paa gulvet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free