Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et tyveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
„Jeg har forresten tænkt paa en ting," begyndte lian igjen, men
stansede og gav sig til at stirre paa Andreas. „Naacla! Lad være
med [den glaningen," raabte Andreas og rykkede sig og stolen et
stykke tilbage.
„Den dag, jeg var inde paa lageret og ordnede trøierne," sagde
Johan næsten høitidelig, „tænkte jeg paa, hvor let jeg kunde tage
et par af dem. — Ja vent nu lidt," raabte han, da Andreas vilde
afbryde ham. „Og det faldt mig netop ind, at jeg kunde forære
Josefine, du ved, en trøie. Jeg liar engang lovet hende noget saa’nt."
„Hvad mener du med dette her?" spurgte Andreas forundret.
„Sæt nu, at jeg virkelig har udført min tanke, taget dem rent
mekanisk og lagt dem ud i vadsken og saa glemt det hele igjen.
Det kan tænkes."
„Aa du er jo rent tusset, gut," svarte Andreas ærgerlig. „Nu
maa jeg forresten gaa over i theatret."
„Ja for der er ingen andre, som kan have gjort det, ikke
Hjalmar heller, for jeg havde sikkert merket det paa ham."
„Du maa da sandelig vide, om du liar gjort det eller ikke.
Naa! Du har ikke gjort det, altsaa maa det være en anden, og
det er mest sandsynligt, det er Hjalmar. — Forresten mener du
vel ikke med det der sludderet dit."
„Ne—ei, men jeg kom til at tænke paa det," mumlede Johan.
„Bliv nu her saalænge," sagde Andreas og greb sin hat, „saa
kan vi spise middag sammen og gaa i theatret iaften. Jeg kommer
straks igjen."
Johan stod udenfor sit hjem og keg ind gjennem vinduerne.
Han var bleven nede hos Tobias til kl. 12 for at være sikker
paa ikke at trælle sine forældre, og saa sad de alligevel oppe og
ventede paa ham. Forsigtig ståk han nøglen i døren og laaste op.
Da han havde hængt tøiet fra sig og skulde til at liste sig op
trapperne, raabte faderen paa ham. Uden at svare gik han ind.
I sofaen sad moderen meel rødgrædte øine. Mellem hænderne
holdt hun et strikketøi, som hun ikke strikkede paa. Faderen havde
stillet sig foran ovnen med en lang udrøgt pibe.
„Hvor Fanden er det, du holder hus gut?"
Johan vilde svare, men kom sig ikke til.
„Det var bedre, du holdt dig hjemme nu, for jeg synes, du
maa skamme dig forat vise dig blandt folk herefter dags," fortsatte
faderen.
„Det er ikke mig," svarte Johan stilfærdig.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
