Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
den apathi, der lurer sig over de fleste af os, naar vi blir ældre, de
tvinger os til at tænke ordentlig over vore meninger, de tvinger os
til at forsøge eksperimenter ved at minde os om, at verden bestandig
forandrer sig og at folkeslag maa holde sig vaagen og vaage over
sine ressourcer, dersom de ikke skal gaa bagover. Nationer, som
individer, vi trænger allesammen til stadig at blive vækkede og holdt i
bevægelse, ja maaske enclog at blive truede af mænd, der præker nye
lærdomme.
Mange fordele og mange ulemper er uden grund bleven tilskrevne
demokratiet; men én fortjeneste kan "det ialfald sikkert gjøre krav paa.
Det opdrager folk til at lytte og til at lytte i fred, selv til en uvelkommen
stemme. Lowell har sagt, at den største politiske opdagelse blev gjort,
da man fandt paa at tælle hoveder istedetfor at bugge dem af. Tællingen
gir dog ikke altid det rigtige resultat. Imorgen skal I skride til Eders
valg. Af den halve million, som inden et døgn vil kaste sine
stemmer i valgurnen i denne og nærliggende byer, er der en stor mængde,
der kun vil følge et partinavn eller en populær leder. Men hvor der
er afstemning, der er der offentlighed, og offentlighed vil sige clet
samme som en rig anledning for hvemsomhelst til at tale og alles
pligt til at høre efter. Eornuft og retfærdighed har i et demokratisk
samfund større chancer end i nogen anden regjeringsform; og naar
folk har lært, hvad selv de indbyggere, I importerer fra Polen og
Rumænien tilsidst vil lære, — at tytte og tænke, saa er der udsigt
til, at fornuft og retfærdighed kan komme i majoritet.
Era denne digression vender jeg tilbage for at sige et sidste ord
om den sindsstemning i Europa, som jeg har søgt at beskrive. Tro
ikke, at det er en fortvilet sindsstemning. Det bedste bevis paa det
modsatte er den iver, hvormed mange ideer fremføres og mangfoldige
planer lægges. Overalt er der virksomhed, fordi der overalt er begjær
efter noget nyt, hvileløst, men ikke haabløst begjær. Menneskehedens
bevægelse gaar ikke, som cle gamle troede i cirkler, men viser et stadigt,
om end ofte afbrudt fremskridt. Den er ikke lig jordens bevægelse,
som gjør sin aarlige reise rundt solen, men lig hele solsystemets be ■
vægelse mod et eller andet punkt, der endnu ikke er opdaget, et
fjernt punkt uendelig langt borte i himmelrummet. Yi ved ligesaalidt
om det menneskelige samfunds endelige skjæbne, som vi ved om hint
punkt blandt de fjerne konstellationer. Men historien berettiger os
til at tro, at selv om misstemning og modløshed hyppig kaster sin
skygge paa dets vei, gaar dog bevægelsen opad, at den i hver
tidsalder vinder mere end den taber, og at den altid fastholder det meste,
af hvad der engang er vundet. Intet beviser dette fremskridt klarere
end den kjendsgjerning, at mange onder, som man engang i tiden
ansaa for uundgaaelige, nu ikke længere kan taales.
Siden jeg har vovet at hentyde til tilstandene i Amerika, kan
jeg ogsaa om dette land sige et par ord til slutning. Tillid til frem
skridt gir styrke, og omend europæiske reisende iagttager, at de æiig
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
