Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ola Hansson - IV. Sensitiva amorosa — 1887 - Ulrik Sverdrup: Hvorfor vokser de store byer saa fort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
mere forstaaende ug indtrængende blik encl det, disse „parias" i
regelen mødes med. Hans betragtningsmaade er fri for sygelig
forbrydervenlighed: det er alene en tin, mildttænkende og
mildt-dømmende psykolog, der har sin egen sterktfølte overbevisning,
hvis berettigelse forsvares af den megen menneskekjendskab, hvoraf
den præges.
Ligeoverfor naturalismen, saaledes som vi finder den hos Zola
og endnu mere hos de yngre tyske forfattere, indtager Ola
Hanssons digtning en egen stilling; de to retninger belyser hinanden
gjensidig meget skarpt. Det sterkt sanselige element, der hos
naturalisterne oftere virker grovslaaet, mødes hos Ola Hansson af
en eiendommelig reaktion; den hede legemlige glæde er blevet ham
for tung og grov; kjønsnydelsen antager en mere sjælelig karakter,
finere, mattere, mildere, næsten bladløse former. Det minder om
en mand, der er vaagnet af en voldsom sansernes rus. Han elsker
endnu, men paa en anden maade. Hans kjærlighed er ikke længer
favntag og kys,- den er et bedende blik, et ømt smil.
Ola Hanssons digtning er den saaledes vaagnede naturalisme.
Hjalmar Christensen.
Hvorfor vokser de store byer saa fort?
Ifjor udkom der i München en bog, hvis indhold fortjener at
blive kjendt og overveiet ogsaa hos os. Den heder: Georg Hansen:
Die drei Bevölkerungsstufen. Ein Versuch, die Ursachen fur
das Blühen und Altern der Völker nachzuweisen. 407 sider.
Jeg skal gjengive noget af den.
Forfatteren fortæller et sted: En aften overraskedes vi ved
vort „Stammtisch" i en af Mtinchens restauranter med spørgsmaalet:
„Har De nogensinde set en indfødt münchener?" Alle svarede „nei"
eller „jeg ved ikke rigtig". „Merkelig" svarte spørgeren, „nu har.
jeg allerede spurgt saa mange, og ingen har set nogen, jeg tror
ikke der findes." Nu, der findes ganske vist indfødte münchener;
men saa talrige, som man pleier at antage, er de rigtignok ikke.
Statistiken lærer, at 375 af hvert 1000 af Münchens befolkning er
fødte paa stedet. Fra 1871—1875 døde i München 37,320
personer og fødtes 37,549; men folkemængden tiltog meel 23,331 o:
væsentlig ved indvandring. Nu er i München pr. 100 mænd, som
gifter sig, kun de 20 indfødte; de andre 80 er indflyttere, hvis
børn maa trækkes fra, naar man vil vide, hvorledes folkemængden
vokser uden indvandringen; det er klart, at der bliver en ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
