Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulrik Sverdrup: Hvorfor vokser de store byer saa fort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betydelig underbalance. I almindelighed vil denne være saa stor.
at en bys oprindelige befolkning i løbet af faa generationer bliver
omtrent fuldstændig erstattet med en ny.
Et lands befolkning bestaar af 3 lag.
1. De, som lever af jorden, nemlig bønder og godseiere. 2
Midddelstanden: repræsentanterne for de borgerlige haandverk og
dernæst embedsmænd, officerer, lærde, kunstnere: kort sagt hele
den bosiddende og dannede befolkning i byerne. 3. De
eiendomsløse arbeidere og proletariatet. Disse tre lag er den samme
befolkning paa forskjellige udviklingstrin. Kun det første lag bestaar
altid ved sine egne kræfter; dets overskud frembringer og vedli
-holder de to andre.
„Man kan sammenligne byernes befolkning med en sø, som
en elv danner i sit løb. Tilsyneladende har søen en selvstændig
tilværelse. Ingen strømning er merkbar. Elvens vand blander si;;
med søens og er ikke mere til at skille fra det. Ivun forstanden
siger os, at naar der paa den ene »side strømmer vand ind og paa
den anden ud, saa maa søens vand stadig blive fornyet.
Til de tre befolkningslag svarer tre forskjellige erhvervskilder.
Den første er jordeiernes. Disse tager naturens gaver; deres
indtægt afhænger ikke mest af, hvor meget de selv arbeider, men af
at naturens levende kræfter arbeider for dem, thi det er disse og
ikke det menneskelige arbeide, som frembringer værdierne. De to
andre slags indkomster beror paa arbeidet. Forf. tager et
eksempel fra mindre forhold. Oprindelig har hver bonde været sin egen
skomager, smed, skrædder, snedker o. s. v. Men saa bliver arbeidet
delt; haandverkere slaar sig ned i landsbyen. De arbeider i sit
ansigts sved den ganske dag ligesaa vel som bonden; den ene
hamrer, den anden syr, den tredie høvler, ligesom bonden pløier;
deres levevis er omtrent det samme. Men medens de kræfter, som
skaber værdier for bonden aldrig hviler, men er lige virksomme,
naar han sover, -som naar han er vaagen, saa ophører enhver
produktion i haandverkerens verksted, saasnart han lægger hænderne
i skjødet; naturens kræfter tjener ikke ham. Arbeidets deling gaar
videre som i følgende eksempel. I en landsby bor der en
skomager, Klaus, en strævsom og flittig mand, som har lært sit haandverk
af sin far, og som aldrig har været ude af landsbyen; han syr
brugbare, men tarvelige sko. Senere kommer en anden skomager,
Peter, flyttende til. Det er en hel støver; han har lært hos en
dygtig mester i byen, gjør smukt arbeide og forstaar bedre end
Klaus at rette sig efter den forskjellige smag hos unge piger og
gamle koner, mænd og kvinder. Alle vil have ham til at sy sko;
han tager først en, siden flere mænd i sin tjeneste og begynder at
drive det mere i det store og er snart en velholden mand, medens
det gaar aldeles ud med Klaus, som dog kanske er vel saa flittig
og sparsommelig.
Det er en ny art arbeide, som her er kommet til. og som
hjælper Peter til at seire i konkurrancen; det er det aandelige
arbeide. Peters opøvede smag, hans kyndige ledelse af sine svende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
