Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulrik Sverdrup: Hvorfor vokser de store byer saa fort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6;7
lians evne til at skaffe sig hilligt indkjøb af læder direkte fra byen
og lignende sætter liani istand til selv at have rigelige indkomster
■og endda, om han vil, lønrie sine mænd, saa at de tjener bedre
<end Klaus.
Forf. lægger en stor vegt paa dette arbeide og tilskriver det
rålene den store fortjeneste som bliver følgen’, naar det svarer sig
med det legemlige arbeide. Aandeligt arbeide er det, hvorved en
handelsmand gjør gode forretninger, hvorved embedsmænd,
litteraturens og kunstens mænd udretter noget. Forf. regner med til
den art dygtighed, her er tale om, ogsaa erhvervede fortrin som
kundskaber og færdigheder, gode sider ved karakteren, saadanne
.som soldatens mod eller prestens menrieskekjærlighed. Alt det
.arbeide, hvorved saadanne ting er det væsentlige, svarer til det
.andet lag af befolkningen. Til det tredie svarer da det rent
legemlige arbeide. Disse tre arter er ikke altid tydelig skilte fra
hverandre. Bonden f. e. har noget af dem alle tre. Det legemlige
arbeide er eller var ialfald i regelen ikke udelukkende legemligt.
Men vor tid lægger rigtignok mindre beslag paa en arbeiders
aandsevner og dygtiglied; færdighed og omtanke er mindre nødvendig i
maskineriets tjeneste. Som haandvævere f. e. konkurrerede kun de
udlærte vævere, som maskin vævere kunkurrerer alle mennesker, som
•Gud lod komme til verden med to friske hænder.
Et folk, som kun har ét befolkningslag, bondestanden, kan
uden skade taale en sterk indvandring. I de østerlandske
militær-despotier gjør herskernes hoffer en lignende tjeneste som en
indvandring. Samtidig med at en del af landets produkter strømmer did,
optager de ogsaa en del af bondestandens overskud af mennesker,
som finder plads i de mægtiges paladser og især i hæren. De
stifter i regelen ikke familje. En saadan ståt gaar til grunde ved
berøring med en europæisk industristat, naar dennes kultur og penge
gjør de talrige tjenerskaber og armeer overflødige. Skatterne tjener
ikke længere til at underholde overskuddet af landeis egen
befolkning, men gaar til fremmede lande. De ældste germaniske folk
udsendte talrige udvandrerskarer. Men da der ikke længere var
noget land udenfor at tage, opstod det sociale spørgsmaal, thi dette
er et befolkningsspørgsmaal og lyder saaledes : „hvordan skal den
•overflødige menneskeproduktion tilgodegjøres til det heles gavn?"
Forf. gaar ud fra den sætning af Malthus, at alle folk har
tendens til at formere sig raskere, end midlerne til deres underhold
kan vokse. Om overskuddet af mennesker kommer fra det første,
andet eller tredie befolkningslag, det ændrer intet i spørgsmaalets
væsen, men kun i den form, hvorunder det optræder. Den første
form viser sig under folkevandringens storme, den anden i
reformationstiden; i den tredie beskjæftiger spørgsmaalet nu statsmændene
ikke blot i Tyskland, men i alle store kulturstater. I middelalderen
var der ingen middelstand, skjønt alle de funktioner, som nu
tilfalder denne, fandtes, thi ingen kunde grunde sin eksistens paa det
blotte arbeide, det være sig legemligt eller aandeligt; han maatte
have en medfødt eller erhvervet ret til underhold. Klostrene og
C %
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
