Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Bigot: Meissonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
billeder. Men i de sidste tredive aar kan man sige, at det var det
første keiserdømmes krigerske epos, som havde alle hans tanker.
I hans billede „1 8 0 5" i hans Bataille d(J Fr tedland 1807, i hans
Bataille d’jena, som han udstillede paa Marsmarken forrige aar, har
han fortalt om dets glans og dets glimrende seire; og i „1814" har
han skildret dets fald. Hån fik leve længe nok til at fuldføre denne
plan, skjønt den blev undfanget saa sent.
I Meissoniers store historiemaleri gjenfinder vi de samme
egenskaber, der havde udmerket hans genrebilleder, det samme skjøn i
kompositionen, den samme samvittighedsfuldhed i detaljerne, den
samme fuldendthed i udførelsen; men alle disse egenskaber er her
vokset i magt i forhold til de større emner, og man finder her en
mægtigere inspiration, en mere betagende følelse, en sterk og
brændende lidenskab.
Et billede som „1814" er ikke blot et storartet maleri, men det
er desuden en gjenopvækkelse af eii svunden tid. Denne stab af
strabasserede og udmattede marschaller og generaler, der marcherer
gjennem sneen efter den sorgfulde keiser, er et billede af Frankrige
selv, træt af krigen, udtømt for blod og kræfter, som nu er erobret,
efter først selv at have draget erobrende over hele Europa. Der
hviler over dette billede en halvt religiøs majestæt, som faar sit
udtryk gjennem det hele uden sterke midler, uden effekter og
deklamation. Meissonier har lier nedlagt ikke blot bele sit talent og sin
kunst, men ogsaa sin sjel som franskmand. Havde han kun malet
sine genrebilleder, vilde han dog have fortjent en udødelig plads i
kunstens historie; men med sin „1807" og „1814" har han hævet
sig til at være en af Frankrigs allerstørste og modigste kunstnere.
Og nu er den store kunster død. Hvad gjør det, at han som
menneske havde sine smaa feil, at han kunde være lidt vel
forfængelig, lidt vanskelig og prippen. Hvad gjør det, at han af og til med
fyrstelige indfald kunde ødsle bort de millioner, som han havde tjent
saa let. De penge, han kastede bort, var hans egne penge,
produktet af hans arbeide. Ogsaa som menneske havde han mange flere
dyder end laster, og ingen var mere rundhaandet end han til at
hjælpe den fattige kunstner. Han har efterladt sit fædreland sin ære
i arv. Thi i den tid, da det blev ydmyget paa det grusomste, saa
hjalp han til at hæve det og til i verdens øine at gjøre det mere
værdig til agtelse og beundring. Og vil de unge kunstnere have et
lysende eksempel, behøver de kun at, mindes Meissonier.
Charles Bigot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
