Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Hans sidste breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Siileima . . . Suleima . .!
.... Aa, herregud, nu begynder salmesangen derinde igjen I
Den gjør mig gal, — den piner mig om dagen og gir mig onde
drømme om natten.
Inat drømte jeg igjen noget uhyggeligt. Der var stor fest
etsteds inde i en skinnende, høi sal. Udenfor var der rygende storm
og uhygge, men inde var der lyst og varmt og dans og latter og
sang og alt.
Saa ringer det pludselig heftigt paa den tunge portklokke. Og
det blir med engang blikstille i salen. Alle lys synker, det blir
tusmørkt; men udenfor hyler stormen vildere end før, og da jeg
ser mig omkring, er jeg alene.
Jeg hører det skrabe i gangen udenfor salen, saa gaar døren
lydløst op, og en liden bleg kvinde kommer ind; — jeg gjenkjender
min mor, som døde forlængst. Hun vinker i taushed paa mig, og
mekanisk gaar jeg ud. Og jeg ser noget sort tulle bortover
gulvet, — noget sort forunderligt noget, — med ansigt og klør . .
Og det ser op paa mig, — og jeg vaagner i rislende rædsel.
Men slig er det. Jeg hører ei hjemme i de glades lag, jeg
hører til de fremmede her paa jorden, de, som er kaldede fra livets
lyse fest udenfor, hvor der er graat og mørke.
Som jeg sidder her ikveld og tænker paa dette, alene i hele
verden, kommer der over mig en sælsom angst, en rædsel for dette
liv, som jeg ikke kan bære, en fortvivlelse, som kan bringe mig til
at kaste mig paa gulvet og hulke og vride mine hænder og bede:
Tag denne kalk fra mig! —
Og saa hører jeg kun vinden, som hyler over moen og døren,
som slaar op og i, op og i — og saa sangen — den pinende
salmesang:
Dagen viger og gaar boit,
Luften bliver tyk og sort,
Solen alt har dalet plat,
Det gaar ad den mørke nat.
TidéÉ sagte lister sig,
Glasset rinder hastelig,
Døden os i hælen gaar
Evigheden forestaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
