- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
131

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Hans sidste breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131

Fire fjæle er den pragt,
Hvorudi jeg bliver lagt,
Med et lagen og lidt mer
Eier ikke saa en fjær.

I

Alle verdslig’ ting forgaar,
Jeg til herlighed opstaar,
Naar Gud ved basunens lyd
Kalder mig til evig fryd.

September.

Wiwie ér 11 aar og kan synge „Da barnet sov ind", og hun
har mørke øine og rødblondt haar. Hendes fader lensmanden
eiet fæ med stort skjæg og brede støvler, et fæ, som har kaldt sin
søde lille pige Majsa — tænk Majsa!

Men Wiwie er snil hun, og derfor vil jeg kalde hende Wiwie.
— Og Wiwie er dum hun, for hvis hun var klog, vilde hun ikke
være snil, ei heller være glad i mig og sidde paa mit fang og høre
eventyr.

Siger du nei, Wiwie? — Er du ikke dum kanske? Eller
skjønner du dig noget paa det kategoriske imperativ eller den
absolute prædestination ?

Nei, skaal du lille søde dompap! Du skal faa vin og druer og
eventyr, du; og du skal synge for mig, og saa gaar hele verden
om udenfor og grubliserer over lovene for stringent tænkning.

.....Eller skal vi ro ud paa fjorden, Wiwie, — derude,

hvor vandet er blaat og stille, og hvor der ingen lyd er, hvor
vi to dumme er alene — ganske alene — i denne forbandede
logiske verden, — og skal vi saa falde paa knæ og bede til havet,

at det vil ta os begge.....Synke, du Wiwie, i blaa fløiel . .

. . synke nøgne i sort kold silke . . . ah t- . .!

Lad mig lægge mit hode i dit fang, Wiwie; og sid saa ganske
stille og stryg mig over haaret, men langsomt, langsomt . . .

Og vil du saa ikke læse fadervor for mig, — det maa vist
være vakkert at høre paa! —

Og bed saa for en af de unyttige urter, for et klinteblod i
Vorherres rige hvedeager, for en af de tiloversblevne gjenstande i
Gudfaders store tombola ....

. . Langsomt, Wiwie, stryg langsomt ....

9 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free