- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
135

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Hans sidste breve - Leo Tolstoi: Kirke og stat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lad os falde paa knæ og bede — Wiwie: — fadervor, du,
som er i himlene ....

Vilhelm Krag-.

Kirke og ståt.

Tro, religion er den skjulte mening med livet, den indre mening,
som ligger under overfladen, som fylder livet med kraft og styrke og
giver det dets retning. Hvert levende menneske opdager for sig selv
denne betydning, som er den basis, hvorpaa hans liv til syvende og
sidst hviler eller han dør, hvis det ikke lykkes ham at opdage den.
En mægtig hjælp i sin søgen efter det vigtigste har lian i hele
menneskehedens forenede anstrengelser og arbeide og det samlede
resultat deraf; dette stadige arbeide og disse resultater er man enige
om at give navnet aabenbaring. Ved aabenbaring forstaaes da alt,
som hjælper mennesket i dets forsøg paa at opdage livets indre
mening; herved bestemmes ogsaa menneskets forhold til tro.

Naar nu dette er saaledes, kan da noget være mere fuldstændig,
mere aabenbart absurd, end at en talrig klasse mennesker, som mener
det godt, sætter himmel og jord i bevægelse for at tvinge sine
medmennesker til at tage sin tilflugt til en bestemt fonn for
aabenbaring; lader denne fikse idé optage og beherske dem i en saadan
grad, at den berøver dem al sindets ro og fred, indtil den er
-realiseret, indtil gjenstandene for deres kjærlige omsorg modstræbende
samtykker i at antage de former, som de vil, uden forandring eller
modifikation; endelig (kort sagt) forbander, lemlæster og slagter ned liver
eneste en af de anderledestroende, som de paa denne maade ustraffet
kan bli kvit. Kan noget være mere ufatteligt end den
kjendsgjerning, at denne klasse mennesker, som saaledes er blevet pint og
forfulgt og jaget tildøde, gaar hen og gjør akkurat det samme,
saasnart en leilighed, tilbyder sig, lyser i ban, piner, slagter ned hver
gjenstridig mand og kvinde, paa hvem de kan lægge sin haand uden
rimelig frygt for hurtig gjengjældelse, og at en tredje klasse
mennesker efterligner den anden, en tjerde kappes med den tredje, og
saaledes videre uden ende? Og allesammen saa forbander de hverandre
høitidelig, lemlæster hinanden grusomt, myrder hinanden ubarmhjer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free