Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Rod: Zola og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
«lette, naar vi selv er afhængige af dem? Man maa indrømme, det
var en vanskelig stilling. Zola har dog klaret sig ud af den paa en
maade, der vistnok ikke vil tilfredsstille de dybeste aander, men som
•dog paa en gang er fiffig og simpel: han liar afkrævet determinismen
modgiften mod den gift, han skyldte den, og han opbyggede hele sit
verk far at bevise, at det onde frembringer det onde, og det gode
frembringer det gode. — Og disse ord har ikke længere nogen
ubestemt betydning. Man kan i metafysiken forgjæves søge efter
aarsagerne, men man vil blive nødt til at erkjende virkningerne:
Coupeau er en drukkenbolt, det er ikke hans feil, siden det er
en nedarvet last; han vil dø af delirium tremens. Nu kan der ganske
vist være dialektikere, som vil paastaa, at det kan være ligegyldigt,
euteu man er god eller ond, men ingen af dem vil paastaa, at delirium
tremens er en misundelsesværdig død. — Nana er skjøge: det er
fremdeles ikke hendes skyld, det er Clervaises, Coupeaus og hele forstadens
feil; — ja hun har endog en grund til at være det; hun opfylder en
•opgave i samfundet: „Med hende stiger den forraadnelse, man lod
gjære i folket, op og besmitter aristokratiet;"—men det hjælper ikke,
hun vil dø af „smaakopperne" ; og det er jo klart, at „smaakopperne"
her er en eufemisme, en indrømmelse af forfatteren, som ikke har
vovet at være konsekvent i sin fremstilling af aarsager og virkninger.
— Om der nu er nogen sofister, som vil paastaa, at prostitutionen
ikke er noget onde, fordi „det onde" er et ord uden mening, saa vil
dog alverden være bange for „smaakopperne". — Og se nu paa den
anden side den søde lille Denise i Au bonlieur des dames; hun er
hæderlig, det er naturligvis ikke hendes fortjeneste: hun er hæderlig,
akkurat som Nana ikke er det, og ligesom Coupeau er drukkenbolt,
og saa lidt fordi vedkommende Hutin ikke forstod at benytte sig af det
psykologiske øieblik, det eneste, hvor hendes dyd maaske vilde have
været svag. — Og saa blir hun gift med sin principal; nu — man
kan være i tvil, om det er nødvendigt at modstaa kjødets fristelser,
men alle maa indrømme, at det er en stor ting for en butiksjomfru at
blive gift med sin principal. — Og saaledes er verden indrettet; der
•er mellem aarsagerne og virkningerne og mellem virkningerne og
aarsagerne en mathematisk rækkefølge, som medfører, at drukkenbolten
dør af dilirium, og at skjøgerne dør af „smaakopperne", og at
hæderlige kvinder gjør gode partier. Det er den virkelige sandhed den,
som ..les docteurs es sciences humaines" har anledning til at iagttage
hver dag. Dette er „vore naturalistiske arbeideres strenge og høie
moral". Vi har her at gjøre med den videnskabelige, den moderne moral,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
