Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Rod: Zola og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
han kun kan lære den at kjende gjennem dens ytringer. Og lian maa
ikke bedrage sig: ytringerne, af vor sjæl er ikke ligegyldige
handlinger, det er selve menneskehedens liv, hele dens liv, dens fortid og
dens fremtid.
Jeg ved godt, hvad man kan svare mig. Jeg kjender alle disse
argumenter, som man henter fra Salomon og fra Schopenhauer og
andre. Hvad betydning har et menneskes, et folks, en races, hele
menneskehedens liv? Hvad er vor planet i verdensrummet, og hvad
har dens historie at sige i forliolcl til evigheden? — Hvad ved vi om
den personlige udødelighed, om Gud og om det onde og gode?–
Hvorfor skal vi da bryde os om vore handlinger, der er ligesaa
betydningsløse som bevægelserne i en myretue ? — — Hvorfor vende
os mod det ene ideal mere end mod det andet, naar der ikke findes
noget sikkert, ikke mere end der findes op og ned paa vor klode, der
gaar rundt i det uendelige?
Alt dette har jeg læst, og jeg har tænkt det og jeg har
gjentaget det i mine bøger. Men nu staar det saa soleklart for mig, at,
er det sandt, saa er clet. ialfald ogsaa gankse intetsigende. Lad os
indrømme, at vi kun er forbigaaende skygger, som har forvildet os
ind i evigheden. Men vi lever dog, og vort liv er, saalænge det
varer, en vigtig ting, om ikke for universet, saa ialfald for os selv.
Efter alkymisternes gamle formel er vi mikrokosmer: verdener en mi_
niature, men dog verdener. Yi afspeiler tiden og rummet, og det er netop
den evige usikkerhed, som omgiver os, der, naar det kommer til stykket,
giver os vor tilværelses hemmelighed. Kan vi være ganske sikre paa,
om det er os selv, som er selve virkeligheden? Naar døden bortriver
os, er det da os, som ophører at se tingene, eller er det tingene selv,
som forsvinder? Har verden en selvstændig eksistence, uafhængig af
det billede, vi danner os af den? Vi føler os af og til tilbøielige til
at tro det, men i grunden ved vi aldeles ingenting om det. Og
isaafald, —- hvis alt eksisterer i os, ved os, for os, saa er vi ikke de
insekter, man taler om: det onde og det gode er da positive
kjendsgjerninger, siden vi af og til gjør os en positiv forestilling om dem;
og vore handlinger er ikke mindre betydningsfulde end uendeligheden,
siden cle optager os lige meget og mere end den — —-
Og forlader vi disse subtiliteter, saa blir betydningen af vort liv
og vore handlinger endnu mere indlysende. Den metafysiske himmel,
hvis hypothetiske pragt vi nu har skimtet, er kun aaben for et
lidet antal udvalgte. Bag dem kommer den store hob med de snevre
■synskredse, som ikke har øie for skyernes flugt, og som ikke stiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
