- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
169

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169

hyormange kvindesagsvenner, der kan læse hr. Le Bons paastand,
•om at denne falske theori er blit „massens gjennemsnitsmening"
uden at smile mer eller mindre satirisk. Saavidt jeg kan se,
eiden hele paastand greben fuldstændig ud af luften. Det er saa
langt fra at den omtalte theori er massens gjennemsnitsmening, at
ikke engang de mest fanatiske kvindesagsvenner har gjort den til
sin. Jeg har læst ganske store masser af kvindesagslitteratur,
saavel skandinavisk som fransk, engelsk og tysk, men har aldrig fundet
nogen saadan opfatning. Tvertom er det et meget almindeligt
argument for kvindesagen, at det vil være til nytte for samfundet, 0111
netop de specielle evner, kvinderne besidder til forskjel fra
mændene kunde komme til en niere direkte anvendelse ved
samfundets styrelse, end nu er tilfældet, Paa den anden side træffer
man stadig denne paastand fremdraget og bekjæmpet af
kvindesagens modstandere; det er en af deres yndlingsstraamænd, som
de regelmæssig stiller op og regelmæssig atter slaar ihjel — men
den er kun en straamand. Der har undertiden været paastaaet,
at kvindernes intelligens var lige stor som mændenes; men lige
stor er ingenlunde det samme som identisk. Som børn havde vi
nogle spørgsmaal, som vi rykkede frem med, naar vi vilde
forbløffe uskyldige kamerater; et af dem var dette: hvad er liøiest.
et kanonskud eller et kirketaarn? Eller for at tage en illustration,
som ligger direkte indenfor rammen af vort emne: er der nogen
som vil paatage sig at afgjøre, hvem der har størst intelligens,’
Shakespeare, Kant eller Cuvier? Neppe skal vel nogen paastaa,
at den er identisk hos dem. Fra egentlig kvindesagshold har man
ogsaa ganske sjelden seet fremsat selve paastanden om, at mænds
og kvinders intelligens er lige stor; den almindelig raadende
opfatning blandt kvindesagsvenner har nærmest været den. at
kvinderne for øieblikket stod tilbage for mændene i intelligens, men at
denne staaen tilbage ikke beroede paa nogen organisk og
uoverkommelig anlægsforskje]. men derpaa, at kvinderne gjennem
generationer ikke havde faaet samme anledning som mænd til at øve sin
intelligens paa grund af, at der aldrig til dem var stillet de samme
fordringer som til mænd. Om de 1111 lik denne anledning til at
udvikle sit intellektuelle liv. saa kunde man antage, at ogsaa de
efter flere eller færre generationer kunde naa op til mændenes
niveau, noget som forresten hr. Le Bon ogsaa synes at indrømme,
skjønt han lader til at tænke sig, at det skulde tage meget, meget
længere tid. Dette beror igjen paa, at han paralleliserer med de
forskjellige racer, en parallel, som efter min mening ikke kan være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free