Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nb
korrekt, cia der mellem de to kjøn inden samme race gjør sig
gjældende krydsninger i intellektuel arv, som ikke kan tindes
mellem to forskjellige racer. Om atter kvindesagsvennerne vil hævde
den sats, at mændenes og kvindernes intellektuelle evner er lige
store, saa kan de paa sin side ogsaa paaberaabe sig autoriteter
for denne mening. Hr. Le Bon siger sig ved maalninger af
„tusener af kranier-’ at være kommen til det resultat, at „jo mere
civiliseret et folk blir, desto mere differentieres kjønnene". En af
de fremste mænd inden den nuværende anthropologiske videnskab,
dr. L. Manouvrier, professor ved Ecole d’Anthropologie i Paris, er
imidlertid, ligeledes efter maalninger af tusener af kranier, kommen
til det resultat, at kvindernes hjerner, maalte saavel efter
hjernemassens tyngde som efter kraniets størrelse, naar alle relativiteter
toges med i beregningen, var fuldkommen ligesaa udviklede som
mændenes; Her er ikke plads for at gjengive dr. Manouvriers
methode og ræsonnement; jeg har forsøgt, saavidt en i
naturkundskab fuldkommen uvidende person kan, at fremstille disse i en
artikel i „Nylænde" for 15de oktbr. 1890. Her nedenunder angiver
jeg for dem, som maatte interessere sig for dette spørgsmaal, de
af dr. Manouvriers arbeider, som mest direkte berører disse sager.1)
For eget vedkommende maa jeg i egenskab af
kvindesagsfor-kjæmper sige, at det hele problem er mig temmelig ligegyldigt.
Kan det med fuld sikkerhed videnskabelig godtgjøres, at der
kvantitativt ingen forskjel findes paa en gjennemsnitsmands og en
gjennemsnitskvindes intelligens, saa skal det glæde mig; kan dette
ikke’ godtgjøres, saa maa for mig gjerne spørgsmaalet staa uafgjort
til dagenes ende. Thi for kvindesagens praktiske gjennemførelse
har det ingensomhelst betydning. Der spørges ikke: er en kvinde
ligesaa intelligent som en mand? der spørges blot: er hun
intelligent nok til at skjøtte det arbeide, hun paatager sig? Og lier
eidet mere den kvalitative art af hendes intelligens, der gjør sig
gjældende end den kvantitative. Og den* fulde konkurrencefrihed
medfører her sit, eget korrektiv. Netop i overgangstiden kan der
V Recherches d’anatomie comparative et jthüosophique sur les caracteres du
trane Kt du cerveau. — Le üéveloppement compare’ de l’ertciphale et de diverses
parties du squelette. (Mémoires de la societé d’anthropologie de France 1882.) —
L’interpretation de la quantité dans l’enciphale. (Ment. de la soc. d’anthrop. de
Paris VI.) — Recherches sur la grandeur relative du front et de diverses regions
du crdne dans les deux ser es. (Association française pour t’avancewent des
sdenees, 1882.) — Etudes sur les proportions du corps hurnaiu. (Mern. de la
soc. d’anthrop. de Faris 1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
