Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
begaaes mange feiltagelser, kastes bort megen tid og kræfter, men
efterhvert som erfaring vindes, vil det vise sig, hvor kvinderne staar
tilbage for mændene, — der vil de blive trængte ud; hvor de er
omtrent lige gode, — der vil det komme an paa den personlige
konkurrence; og hvor de er overlegne — der vil mændene trænges
ud. Nogen erfaring har man allerede, skjønt ikke megen. Hr. Le
Bon angiver selv som et felt, hvor kvinderne utvilsomt er mændene
overlegne, den lavere undervisning; desuden peger han paa diverse
haandverk, et felt hvor jeg for min part endnu ikke tror man med
pretension paa almengyldighed kan %sige noget. I)et har endvidere
vist sig, at de hævder sin plads ved siden af mændene som prester
— et kald, hvortil forresten en ukritisk aand ■■—- som jo kvinderne
efter hr. Le Bon særlig skal have — er snarere befordrende end
hemmende, — desuden som læger og jordemødre, som advokater,
endvidere som regnskabsførere, kasserere og andre underordnede
poster i bank- og handelsvæsen. Derimod synes erfaringen nu
nærmest at tyde paa, at de som ledere af større financielle
foretagender staar tilbage for mændene. Det er muligt, at dette kan
vise sig at bero paa tilfældige omstændigheder; men det er ligesaa
muligt, at fænomenet kan bero paa en virkelig forskjel i karakter,
mindre dristighed til at kaste sig ind i nye foretagender og risikere
det allerede vundne. Jeg skulde nærmest tro, dette sidste er det
rigtige; de enkelte kvindelige forretningsgenier, som hidtil har
eksisteret, kan ikke veie op det faktum, at kvinderne paa
dette-felt, hvor de dog har arbeidet længe og i ganske store masser,
kun i saa overordentlig liden procent er naaet op over
„smaa-handlernes" klasse. I de fleste haandverk savner man al erfaring.
Kvindesagen er ikke, saasom hr. Le Bon synes at forestille
sig, bygget paa en rent theoretisk spekulation over kvindernes
mulige evner. Kvindesagen er sammen med den noget yngre
sædelighedssag, et udslag af det samme misforhold inden overklassen,
som arbeidersagen repræsenterer inden underklassen. Det er det
økonomiske tryk, som har drevet den frem. Egteskabsfrekvensen
er sunket, og egteskabsalderen er steget; fabriks- og
industrivæsenets udvikling har ført med sig, at cle mange ugifte „tanter"
i et hus er blevne overflødige. Etsteds hen maa disse overflødige
tage veien for at leve, og eftersom disse veie blev mere
tilgjængelige har kvindernes selvrespekt steget,, saa at flere og flere ikke
længer lader sig nøie med at tage hvilkensomhelst mand, men
foretrækker at ernære sig ved sit arbeide, hvis de ikke kan faa netop
den mand, de vil have. Og ud af den fremgang, kvinderne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
