Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
vundet paa de felter, hvor de har erobret sig en plads, er der
vokset en iiafhængighedsaand, der vil holde sagen oppe og drive
den igjennem, selv om det økonomiske tryk, der var dens
anledning, skulde ophøre. Kvindesagsstrævets almene opgave er da at
skabe tiere og flere kvinder med denne iiafhængighedsaand, „voksne
kvinder, der ved hvad de vil og bestemmer over sig selv".1) Men
skal de kunne" bestemme over sig selv, saa maa de ogsaa .have
noget at bestemme sig til; alle veie maa staa dem aabne, saa at
valget kan blive virkelig frit, kun indskrænket af de naturlige
hindringer, -der altid vil skaffe sig respekt uden hjælp af lovbud
og tvangsforholdsregler. I det direkte og indirekte arbeide for at
faa alle veie aabne ligger kvindesagens praktiske opgave. Og denne
praktiske side af sagen har hidtil havt god fremgang. „Stuart Mills
løierlige utopi" er i Norge rykket saavidt nær sin fuldendelse, at
der nu er bragt et reelt forslag om dens gjennemførelse ind
foldet norske storthing.
Den praktiske konsekvens af læren om de to kjøns identiske
intelligens er. efter hr. Le Bon, den, at pigerne ved undervisningen
er blevet klemt ind i de samme tvangstrøier som gutterne. Heri
tror jeg, han har megen ret; men da jeg ikke kan indrømme
rigtigheden af hans forklaring af dette faktum, saa er det vel min
skyldighed at give tilbedste en anden. Og denne anden forklaring
ligger saa snublende nær. Naar man uden videre har appliceret
gutternes undervisningsplan paa pigerne, saa kommer det uden tvil
simpelt hen deraf, at man intet bedre har havt at byde dem.
Smaapigernes overgang til middelskolens plan var utvilsomt et
fremskridt fra det gamle regime. Naar der ikke ved denne
anledning blev taget endnu et skridt længere og skaffet pigerne en bedre
plan end gutternes, saa beroede det delvis paa økonomiske grunde,
delvis paa den megen uklarhed om, hvad man skulde give dem.
De forskjellige forslag som dengang fremkom var just ikke meget
antagelige; de gik allesammen — kirkedepartementets allerværst
—- ud paa at gjøre pigernes undervisning endnu mere luftig og
æsthetiserende, end den allerede var. Fra deres side, som
modsatte sig disse planer, blev netop fremholdt, at middelskolens plan
vistnok var langt fra at være ideel; men at den dog var bedre
end de foreslaaede, og at man heller burde se at gribe fat paa
den revision af det hele undervisningsvæsen, som mer og mer viste
sig nødvendig, baade m. h. t. gutter og piger. Men det gaar ikke
J) Arne Garborg: „Fri Skilsmisse".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
