Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
fort at faa forandret et autoriseret skoleprogram. Ikke fordi man
nu længere er saameget i vildrede med forandringens retning.
Reduktion af læsefagene, mere legemsøvelser og flere praktiske øvelser,
er vel nu løsenet for reformivrerne inden skolevæsenet. Men det
er ikke nok med at skafte sig en ny plan. En saadan fordrer for
det første efter den afpassede lærebøger og for det andet, hvad
der kanske er endnu vanskeligere, et lærerkorps, som forstaar at
undervise efter den. Imidlertid er det vel her som paa andre
livets felter, at om først virkelig et nyt system for alvor indførtes,
saa tik man ogsaa lidt efter lidt de nødvendige kræfter til at
bære det.
At derimod systemet skulde være saa særlig skadeligt for de
unge piger, d. v. s. skadeligere end for de unge mænd, det skal
vist falde vanskeligt at bevise gjennem erfaringen, ialfald ud fra
vore forholde. Fik vi bare en rigtig god plan, saa var der vist
intet at indvende mod at applicere denne paa begge kjøn; for min
part holder jeg nu paa den fuldt gjennemførte fællesundervisning.
Er end de to kjøn meget forskjellige i sin aandelige habitus, saa
findes der dog ogsaa lighedspunkter; og imens de er børn er det
disse, der træder mest i dagen; differentieringen faar først rigtig
fart, naar sniaagutter og smaapiger blir unge mænd og unge
kvinder. Mit ideal er, at der skal findes en fælles barneskole for børn
af begge kjøn og af alle klasser* denne skulde bibringe dem det
nødvendigste af, hvad vi kalder almen dannelse; jeg vilde have
meget naturfag, helst undervisningen meddelt gjennem direkte
anskuelse og undersøgelse, om end ikke paa spadserture som hr. Le
Bon vil; ikke fordi at dette ikke vilde være meget fortræffeligt,
men det vilde ogsaa blive meget dyrt; thi man kunde paa den
maade ikke lade en lærer eller lærerinde overtage mer end 4—5
børn ad gangen. Jeg vilde have blot et fremmed sprog, men
ordentlig lært; kulturhistorie, indbefattet religionshistorie samt geografi,
foruden den naturlige basis for altsammen, modersmaal, skrivning
og regning. Heller ikke har jeg noget at indvende mod, at ’skolen
underviste i det simpleste og nødvendigste haandarbeide og
madlavning. Men jeg indser ikke, at ikke gutterne vilde have ligesaa
godt af dette som pigerne. Sikkert har de ligesaa vel som pigerne
praktisk brug for at kunne sy i en knap, udføre en stopning eller
sætte en ordentlig lap paa noget; det er jo en ynk at se, hvordan
mandfolk bærer sig ad, naar noget af den slags maa gjøres, og de
ingen tjenende kvindelig aand og haand har til sin forføining. Og
ikke var det nogen skade om de vidste, hvordan de skulde gribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
