Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minna Canth: Selvbiografiske meddelelser. Ved Harald Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Jeg fandt nu for godt at hvile mig paa mine laurbær en stund,
— til stor fordel for mit hjem og mine nerver. Det følgende aar
mistede jeg ved døden to af mine bedste venner og en høit elsket,
voksen datter. Og nu følte jeg mig som ført frem lige til
evighedens porte, jeg tik et friere, klarere blik paa livet. Hug og slag
traf mig ikke mere, og ikke følte jeg mig mere kaldet til at give
nogen selv. Jeg gik ud af kampen og blev kun en tilskuer. Men
dertil kom de trykkende politiske forhold, som lader befrygte en
mørk -fremtid for vort folk. Den sidste rest af bitterhed forsvandt,
arbeidslysten vaagnede igjen, og jeg havde heller ikke mere den
ringeste lyst til at forlade mit fædreland. Jeg skrev dernæst
„Papin perlie" („Prestens familie"), en objektiv holdt skildring af
søndringen mellem den gamle og den unge slegt. Dette stykke
er opført iaar paa det finske theater et halvt snes gange foruden
i provinserne. Det modtoges med velvilje af kritiken.
Egentlig er jeg ikke tilfreds med noget af, hvad jeg hidtil har
skrevet, men haaber herefter at kunne skabe noget bedre, eftersom
jog jo endnu har tretten aar igjen til de sekstiende aar, d. v. s.
den alder, da alle forfattere burde „slaaes ihjel", som det heder.
Jeg kan ikke med bestemthed sige, hvor ofte mine første
stykker er opførte, men der er hvert aar i hovedstaden eller i
provinserne opført et eller andet af dem, ligesom de ogsaa ofte benyttes
til privätkomedie. „Arbeiderens hustru" opførtes et halvt snes
gange paa Nya Teatern i Stockholm 1886.
Det er mig ligeledes vanskeligt at afgjøre, fra hvem af mine
forældre jeg har arvet mine litterære interesser. Men jeg formoder,
at ligesom jeg har mine ansigtstræk og hovedets fonn fra min far,
men ansigtsfarven fra min mor, saaledes er ogsaa mine
sjælsegen-skaber arv fra begge, — følelseslivet arv fra min mor,
forstands-livet fra min far.
Jeg ser, at jeg er blevet meget vidtløftig. I stedet for de
korte oplysninger, som De egentlig bad om, har jeg fortalt Deni
en lang historie. Jeg forstaar det ikke rigtig, men jeg fik
pludselig trang til for en gangs skyld at kaste et tilbageblik over de
henfarne dage. Benyt deraf, hvad De har brug for, og undskyld, om
jeg har trættet Dem for meget.
Med udmerket høiagtelse
Minna Canth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
