Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baudelaire: Smaa digte i prosa. Ved G. G. - 1. Berus dig - 2. Kagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Baudelaire: Smaa digte i prosa. )
i.
Berus dig.
I)et gjælder at være beruset — altid. Det er hele livets
hemmelighed. Vil du ikke føie tidens skrækkelige byrde, der
knuser dine skuldre og trykker dig mod jorden, saa maa du beruse
dig uden stans.
Men hvori? I vin, i poesi, i dyd, hvad du vil. Men berus dig.
Og hvis du nogen gang vaagner, — paa trappen til et palads,
paa markens grønsvær, i dit værelses mørke ensomhed, hvis din
rus har gi’t sig eller er forsvundet, saa spørg vinden, bølgen,
stjernen, fuglen, uhret. spørg alt det, som flyver, alt det som sukker,
alt det, som ruller, alt det som synger, alt det som taler, spørg,
hvad tiden er; og vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uhret vil svare dig:
,.üet er tid til at beruse sig; vil du ikke være tidens martyr og
slave, saa berus dig; berus dig uden ophør! I poesi, i vin, i dyd,
som du vil."
2.
Kagen.
Jeg var paa reise. Det landskab, som omgav mig. var præget
af uimodstaaelig storhed og adel; noget af dette flød ganske vist
over i min sjæl. Mine tanker tumlede sig med fjeldluftens lethed;
de vulgære lidenskaber, had og kjærlighed, forekom mig ligesaa
fjerne som skyerne, der drev forbi i bunden af afgrundene under
mine fødder; min sjæl syntes mig ligesaa endeløs og ligesaa
ren som himmelhvælvingen, der omsluttede mig; erindringen om de
jordiske ting naaede mit hjerte kun som et svagt ekko. som
bjel-deklangen af kjørene, der græssede langt, langt borte paa
skrænten af et andet fjeld. Over den lille, ubevægelige sø, der var sort
af sin dybde, vandrede af og til skyggen af en sky, lig refleksen
af en luftig kjæmpes kappe, der flagrede tversover himmelen. Og
jeg erindrer, at en høitidelig og underlig fornemmelse, frembragt
ved en mægtig, men ganske taus bevægelse i min sjæl. fyldte mig
med en glæde, der var blandet med angst. Jeg følte mig i disse
’) Af Baudolaires: Petits Poemes en Prose. Overs, at’ (I. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
