Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edouard Rod: Tolstois moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
sig (lidhen. Lysene angiver dem, hvor husene ligger, med en
sikkerhed, som ikke gir plads for nogen tvil. Hvad er det da, som
hindrer dem i at naa dem? ,jo — der er imellem dem og disse lys en
skov, afgrunde, en flod. Og mens de vandrer gjennem skoven eller
gaar langs afgrunden eller søger efter et vadested for at komme over
floden, mister de retningen, som de troede, de kjendte saa godt.
Hvis feil er det? Er det de reisendes, som ikke er istand til at finde
veien, naar deres øine ikke ser lysene? eller er feilen hos skoven
og afgrundene og floden? Tolstoi skriger til de forvildede: „Gaa
den bene vei!" Og de forvildede svarer ham: „Ale, vi maa gjøre
afveie i hvert øieblik og mister stien".
Vil det med andre ord sige, at hans advarsel er bortkastet?
Vil det sige, at hans skjønne bøger, der er besjælede af en saa ren
følelse, der vakte saa mange tanker midt i vort offentlige livs
ophidselser og vort moralske livs ubevidsthed, er som raab i ørkenen,
som sandkorn, der bortføres af vinden? Jeg for min del tror ikke
det. Tolstoi er en apostel: Han dømmer og taler som en apostel
med en helstøbt overbevisnings strenghed, med en retliniet aands
absolute logik, som ikke lader sig standse af noget, som, trods alt,
udfører sine konklusioner til enden. Yderliggaaende som han er i sin
analyse af det menneskelige liv, foreslaar han ogsaa yderliggaaende
midler, som, netop fordi de er yderliggaaende, har liden udsigt til at
blive antagne eller forsøgte. Men der var nogle mennesker, som gik
forbi, de hørte den vældige røst, som tordnede mod dem. De
stansede, de lyttede, de forstod. Det er ikke apostle, de er mindre
rigorøse, men mere betænksomme og praktiske, det er almindelige mennesker
med god vilje, hvis øie er aabent mere for den virkelige verden end
for den ideale, og som kan udregne forholdet mellem disse to
verdener. De erkjender, at stemmen, som stansede dem paa deres vei, og
vakte deres samvittighed, har ret; men de ved ogsaa, at han har
altfor meget ret; at lians bud medfører altfor mange praktiske
vanskeligheder, kommer de gamle vaner altfor meget paatvers, at de
saarer altfor mange interesser, til at de kan blive adtydte; at hvor
slet end verden er, saa er den dog alligevel til, og at man maa regne
med den. Og samtidig som de antager læren, saa lemper de paa
den. De fjerner fra den det, som er altfor bittert i dens kritiske
del, og det, som er altfor ugjennemførligt i dens bud. De taler med
en mindre guddommelig, men mere menneskelig stemme, som blir
mere overtalende, efter som den taber den profetiske klang. Og saa
begynder de at tale og mange andre mænd, der er endnu mere
middelmaadige, rent receptive mennesker, hvem mesterens stemme havde
opskræmt, fordi de havde følt sig altfor langt borte fra ham, begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
