Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edouard Rod: Tolstois moral - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
at stanse og samle sig om dem. Indslumrede samvittigheder vaagner;
man blir varm for de alvorlige problemer, som man havde glemt, man
diskuterer dem og man gjenfinder den tabte følelse af forskjellen
mellem godt og ondt. Og saaledes hæver den offentlige og den
private morals niveau sig en grad — bare en grad. Man negter ikke
at tage sæde i retten eller gjøre tjeneste i hæren,- men kjærligheden
til fred blir oprigtigere og mere uinteresseret; man gir ikke afkald
paa sit personlige liv, men man anstrenger sig for at glemme sig
lidt og elske næsten lidt mere; man uddeler ikke sin eiendom til de
fattige, men man overlader dem en større del af sin overflod; man blir
ingen helgener, men man modstaar nogle af sine lyster, og dersom
man er altfor svag til at modstaa dem, saa bukker man dog under
først efter modstand og smerte. —- Dette er et meget lidet resultat,
vil man sige; vi er meget langt fra det fuldstændige og harmoniske
ideal, som Tolstoi har vist os; vi er saa langt fra det, at f’ra den
høide, hvorpaa han staar, vil han neppe opdage, at vi har steget et
trin. — Ak, menneskeheden er som individerne: den gjør, hvad den
kan, og det er ikke meget, thi den er vildledet, degraderet og
fordærvet. Men det er dog noget: en rosværdig anstrengelse, en ytring
af god vilje. Og den ædle mand, hvem vort aarhundrede kanske
skylder denne lille forbedring, vilde tage feil, dersom han ansaa den
for betydningsløs. Man kunde da svare liam med hans egen- røst:
„Gaa paa den rette vei, og I vil være med Gud, og Eders arbeide
vil hverken være lidet eller stort, det vil være Guds arbeide". — Det
er ikke hans feil, om han har fundet vingaarden udpint og slet, og
om hans arbeide ikke har gjort alt det gode, som han venter af det.
Edouard Ilod.
Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes
statsforfatning.)
Ægypten lader os formelig opleve en ny renaissance. Litterære
skatte og dokumenter, som Nildalens tørre luft i aartusener har
bevaret for undergang, fylder i stigende mængde de europæiske
samlinger, allermest den i Wien. Alle nationer, som efter hinanden har
beboet og behersket Ægypten er repræsenterede i disse fund.
Ægyptere og persere, arabere og kopter, indere, grækere og romere
J) Deutsche Rundschau. Mai heftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
