Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
tilrettevisning. Han foretrækker Herodots trohjertige fortællemaade; han
anfører ham ét sted og følger ham ellers paa gammel vis uden
udtrykkelig at nævne ham. Leiligheclsvis berigtiges han, og politiske
aarsager anføres, hvor Herodot kun har seet novellistiske motiver.
Aristoteles gjør ikke mange ophævelser over sine møiefulde forstudier;
han fremstiller i alskens taushed kjendsgjerningerne rigtig; han krænker
ingen samtidig og forulemper ingen forgjænger.
Granske de samme egenskaber betegner ogsaa hans forskning.
Han studerer kilderne akkurat i samme forstand som en eksakt
historiker i vore dage. Athens arkiv har han udnyttet omhyggelig.
Saasnart det gjælde]- en vigtig sag, blir folkebeslutningerne meddelte in.
extenso. Naar materialet lader ham i stikken, lader han sig nøie med
antydninger, som naar han i omtalen af den ældste oligarkiske
for-fatningsform visselig ikke uden hensigt taler om et omrids eller en
skisse. Hvor urkilder og mundtlig overlevering ikke strækker til,
indlader han sig paa skarpsindige slutningsrækker. Paa denne maade
blir de til hans tid gjældende indretninger flere gange anvendte til
opklaring af dunkle punkter i fortiden. Selvfølgelig vokser hans
angivelsers autoritet, eftersom vi kommer længere og længere op i tiden.
Hans spekulationer over Theseus og Jons tidsalder kan vi lade staa
ved sit værd. Han forsmaar intet middel til belæring. Ordsproglige
talemaader, epigrammer, drikkeviser meddeles og vurderes. Ingen
detalj er saa ubetydelig og ringe, at denne altomfattende
encyclopæ-diske aand holdt det under sin værdighed at befatte sig med det.
Men det vilde blive for vidtløftig at dvæle ved disse detaljer, og
jeg gaai- derfor med én gang over til hovedspørgsmaalet, om og
hvorvidt det er muligt af den nyopdagede bog at drage slutninger, der i
væsentlig grad maa forandre opfatningen af det behandlede emne. —
Jeg maa forudskikke den bemerkning, at verket bestaar af .to dele,,
der er hinanden meget ulige baade i omfang og endnu mere i værd.
De første 21 kapitler indeholder en historisk fremstilling af den
atheniske forfatningsudvikling, der ofte udvikler sig til en beretning
om almenhistoriske kjendsgjerninger. Den anden, meget mindre halvdel
(kap. 42—63), hvortil endnu kommer de ødelagte slutningsblade,.
skildrer de paa forfatterens tid gjældende indretninger, og svarer
saaledes til, hvad der behandles i vore haandbøger i antikviteter. Her
eiden gevinst, vi har af den nye kilde, vistnok altid temmelig betydelig og
vil afgjøre mange stridsspørgsmaal, men er dog i det store og hele
en ulige ringere. Thi det meste var os dog allerede bekjendt fra
de senere af oldtidens forfattere, der engang med omhu havde
benyttet denne rige aare, som nu er kommen for dagens lys.
Ganske anderledes forholder det sig med den første eller hi sto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
