Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
o: rytterne og de tungtbevæbnede, hvad der i bin tidsalder kun var
de velhavende. Af meget større betydning er den indskrænkning, som
Areopagos’s magt led netop ved denne lovgiver. Areopagos havde
været den ældste og indtil dette tidspunkt den eneste politiske
korporation ; dens magtomraade var næsten ubegrænset. Den var den øverste
forvaltningsmyndighed; den ansatte og afsatte alle eller næsten alle
•embedsmænd; den bestemte straffe og bøder uden at være bunden til
•en skreven lov. Allerede Drakons codifikation af straffeloven maatte
■øve en indskrænkende virkning paa dens magtfylde; i endnu høiere
grad virkede i samme retning opretholdelsen af senatet, dette de fire
hundredes raad, som traditionen hidtil har tilskrevet Solon. Saaledes
er det Drakon, der har gjort de første skridt paa den bane, der
sluttelig førte til politisk annullering af Areopagos og rent folkestyre;
men vistnok kun de første skridt. Thi beklædelsen af de høiere
statsembeder var knyttet til en høi, tildels overraskende høi census. De
-eiendomsløse maatte fremdeles undvære aktiv valgret, og selv den
maade, hvorpaa lodtrækningen ved ansættelse af raadmandsposter og
lavere embeder kom i anvendelse, vidner, hvor underligt det end
klinger, mere for end mod det daværende statsvæsens aristokratiske
karakter. Jeg tænker paa forbudet mod, at en kunde trække sig til
samme embede to gange „førend alle havde havt det". Denne
bestemmelse forudsætter, at den kreds af mænd, som her kunde komme
i betragtning, endnu maa have været temmelig snever; med andre
ord: da der med „alle" menes samtlige medlemmer af de tre eller
fire øverste skatteklasser (som heller ikke er skabt af Solon!) saa
forudsætter dette en liden, udbredelse af velstand. Og hvorledes
kunde dette være anderledes? Landet befandt sig jo, som Aristoteles
siger i en indholdsrig sætning, „i et faatals hænder", og massen af
borgerne var, takket være det strenge adelsregimente og en raa
tidsalders grusomme gjældsret, nedsunken til livegenskab, ja blev endog
tildels solgt til udlandet.
A7ed disse dybe og tilsyneladende uhelbredelige nationaløkonomiske
skader havde Drakon ikke rørt. Tidens haarde nød fandt sin frelser
i Solon, over hvis elskværdige og ærværdige personlighed der her
atter igjen falder nogle nye lysstraaler ved meddelelsen af flere hidtil
ukjendte vers, der er hentede fra hans politiske digtninger. Kaldet
til statens midlertidige ledelse af alle. partier, der indtil da havde
kjæmpet mod hinanden i blodige kampe, og udrustet med den mest
vidtgaaende fuldmagt, begreb han, at clet store samfundsonde ikke lod
sig fjerne med linde lægemidler. Han besluttede en grundig afskaffelse
af gjældstrældommen og samtidig denne „byrdeafkastelse" (seisachteia),
om hvis væsen og omfang der har været saa megen strid baade i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
