Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
verden. Omtrent som om vi kunde bortmane ubehagelige
hindringer ved at lukke øinene eller ved at besvime. Mennesket er
naturens seende øie og selvbevidsthed paa denne klode. Åt tilintetgjøre
den menneskelige race var blot at blinde naturen og lemlæste
skabningen.
„Med fuldstændig ophævelse af erkjendelsen vilde ogsaa den
øvrige verden forsvinde og blive til intet; thi uden subjekt intet
objekt." Saa siger Schopenhauer, meget filosofisk. Paa et andet
sted lieder det: „Uden vilje ingen forestilling, ingen verden." Jeg
synes at kjende denne tanke igjen fra naturhistorien: „Uden
subjekt intet objekt" — er det ikke saa omtrent strudsen ræsonnerer,
naar den tror sig beskyttet mod sine fiender ved at gjemme
hovedet i sanden? Eller haren, vor egen norske rædhare, naar den
dukker ansigtet ned i møgdyngen. Dyrene er større filosofer, end
de selv ved om.
Schopenhauer paaberaaber sig buddhismen. Buddha gik ud
fra den brahmanske lære, at naturen var et feiltrin, et slags
misfoster, et fald og en fjernelse fra den rene, guddommelige væren.
Buddha var ikke langt fra at anse den sanselige verden for et
urent afsondringsprodukt af en renere, høiere tilværelse. Ogsaa
han tror paa muligheden af at borteskamotere naturen som et
blændværk og vende tilbage til Nirvana, den evige ro. Men den
tredjedel af menneskeheden, som bekjender sig til Buddhas lære,
har ingenlunde forsaget viljen til at leve eller ophørt med at give
og tage tilægte. Ellers vilde buddhisterne ikke nu været en
tredjedel af menneskeheden; de vilde have ophørt at være til og derved
ophævet — ikke verden, men blot buddhismen. Man fristes til at
beklage, at Schopenhauer i sit lange liv ikke forsøgte at omvende
de 4—500 millioner buddhister til Buddhas rette liv og lære. Var
det lykkedes, vilde Amerika og Australien være forskaanet for den
kinesiske oversvømmelse af mennesker, som alle vil leve, selv om
det er noksaa kummerlig.
Sagen er, at en saa. livsfiendtlig religion ikke trænger igjennem
uden kompromis og afslag. Kompromisset kan bestaa i en egen
art af arbeidets deling. Cølibat og frivillig armod besørges af
geistligheden, hos buddhisterne som hos de katholske kristne. Det
store folk i Kina gifter sig tidlig og holder ikke blot. fa.st paa dette
liv, men tror paa et fortsat liv i gravene. Den gamle
forfædre-dyrkelse har dannet en sterk nok modvægt mod Buddhas lære.
Kineseren trænger sønner til at ernære og hædre sig efter sin dod.
At opfostre sønner er en art livsforsikring for livet efter døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
