Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 2
grækerne balancere med en vis færdighed og ynde mellem
svulmende livsglæde og ringeagt for livet. Og senere i den græske
historie synes det naturlige erstatningskrav, grundet paa livets
korthed, og haabet om erstatningsforlængelse elter døden at holdes
i svingende ligevægt af bestræbelsen for at gjøre det nærværende
liv afrundet og nok i sig selv.
Ikke desto mindre tør det hænde, at mangt et filosofisk bytte
kunde hjembringes til nutiden fra et streiftog gjennem fortidens
saga. Fornemlig ved paatrængende udnyttelse af den
sammenlignende methode, som endnu ikke har været grundig anvendt paa
verdenshistoriens storartede materiale. Det er en tillokkende
opgave for den komparative religionsvidenskab at prøve, om den kan
udfinde hver enkelt livsanskuelses udslag i historien, at konfrontere
■et religiøst dogme med dets legemliggjørelse i samfundslivet og i
nogen grad drage de sammenfiltrede religiøse og øvrige faktorer
særskilt til regnskab for historiens domstol.
„Die Weltgeschichte ist das Weltgericht" — saa lyder Hegels
bevingede ord. Allerede Solon appellerede til tidens dom over
hans store lovværk.
„Som vidne vil staa frem, naar tiden holder dom,*)
den sorte jord, Olympens guders høie moder." —
saa lyder begyndelsen til et berømt brudstykke af hans digte.
Men historiens dom er en ufuldkommen gudsdom. Tidens (lom
kan atter appelleres til fremtiden. Historiens dom er intet andet
end en bestemt art af „det naturlige udvalg", naturens valg mellem
stridende anskuelser. Men hvordan kan naturen vælge, naar de
forskjellige livssyn er flokede og sammenfiltrede, og naar livet kun
delvis svarer til læren? I zoologien ser vi, at det naturlige udvalg
mellem dyreartene ofte er famlende og klodset. Efter en lang
udvikling og kamp for tilværelsen døde hesten ud i Amerika, som af
naturforskere ansees for dens hjemstavn. Det er menneskenes
„kunstige udvalg", som atter har befolket Amerika med tamme og
vilde heste. Til trods for den naturlige udvælgelse er en mængde
af de laveste dyr biet tolererede af naturen, ofte forviste til øer
og afsides egne.
Vistnok tør vi paastaa — siden dyrene ikke kan modsige os
—, at det naturlige udvalg har tilkjendt mennesket seieren i dyre-
*) Denne læsemaade bekræftes af det nylig gjenfundne verk af Aristoteles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
