Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
nes kappestrid. Men den har dog ladet en hel del af vore rivaler
og fiender bestaa, ja i enkelte jordstrøg endog dele hegemoniet
med menneskene. Paa lignende vis gaar det an at tale om jøderne
som naturens udvalgte folk, til en vis tid. Ligesaa perserne, som
kjæmpede i forbund med livets og lysets magter, og hvis religion
netop paabød kampen for livet. Dernæst flyttede udvælgelsen
vestover til grækerne, livsglædens folk. og derfra til romerne. I den
nyere tid har historiens dom i det hele vistnok taget parti for den
protestantiske kristenhed, og i vore dage er der englændere, som
fuldt og fast tror, at den engelsktalende race er fremtidens
udvalgte folk, den æt, i hvem alle jordens slægter skal velsignes.
Det er ikke uinteressant at sammenligne den angelsaksiske
races livsløb med Tolstois affattelse af kristendommen. Ingen af
de kristne folkeslag har i den grad afveget Ira det katholske og
delvis urkristelige livsideal, som Tolstoi søger at gjenoplive: cølibat
og forsagelse af denne verdens goder, frivillig fattigdom og ikke
- modstand mod uret. Schopenhauer siger, i anden del af „Welt
als Wille und Yorstellung", at „protestantismen, idet den eliminerede
væk askesen og dens kjernepunkt, cølibatets fortjenstlighed, har
egentlig opgivet kristendommens inderste kjerne og er forsaavidt
at anse som et affald fra kristendommen." Det er indlysende, at
just ved at opgive cølibatet og tvertom hævde ægteskabets
fortjenstlighed, just derved tik protestanterne et formon i kampen for livet.
„ Ce metier de continence", siger Montesquieu, — det vil sige det
professionelle cølibat, har tilintetgjort tiere mennesker end alle
farsotter og selv de blodigste krige. Man ser i hvert geistligt hus
en evig familje, hvor intet barn fødes til verden, men som
underholdes paa alle de andre familjers bekostning. Disse huse staar
altid aabne som ligesaa mange afgrunde, der opsluger de
fremtidige slægter."*) I modsætning hertil har i det sidste hundredaar
især den engelsktalende race formeret og udbredt sig med en
forbausende fart og paa alle felter udfoldet en storartet livskraft.
Hertil kommer den tolstoiske lære om ikke-inodstand mod
uret, som ogsaa prækedes af oldtidens kristne kirkelærere. Denne
lære har stadig tjent til støtte for despotiet. Kirkefaderen
Ambrosius siger: „Hvis keiseren ønsker vore marker, vil ingen af os
gjøre modstand; vi giver keiseren, hvad keiserens er." Tertullian
sigei-: „Den kristne forsvarer sig ikke, hvis han anklages; hvis han
forhores, tilstaar han endog af sig selv; blir han domfældt, ytrer
*) Citeret af M. Guyau: L’irréligion ile l’Avenir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
