Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
han taksigelse." „Kirken bør tjene under jordens konger/’ siger
Augustin. Og Bossuet, en af den katholske kirkes største lærere,
hævder, at „man maa adlyde fyrsterne, som man adlyder selve
retfærdigheden; thi fyrsterne er guder."1) 1 vore dage siger
Tolstoi, idet han fordømmer forsvarskrig: „Vi har intet at frygte af
en invasion af barbarer. Hvis de ønskede at berøve os vort
arbeides produkter, vilde vi udlevere dem uden tøven; hvis de
krævede, at vi skulde arbeide for dem, vilde vi og saa gjøre dette
med glæde"2) . . . . Endnu videre gaar buddhisternes hellige
skrifter: „Mishandling, lemlæstelse, døden maa man døie rolig og
uden had mod forfølgerne. Thi lemlæstelse befrir os fra lemmerne,
henrettelse fra dette smudsige legeme." s)
Disse tanker er de aandige og usynlige magter, som vaager
over og opholder det kinesiske despoti.
I modsætning hertil har de protestantiske kristne fornemlig i
Holland, England og Nordamerika, for en stor del handlet efter
det modsatte princip, som Rudolf von Ihering kalder „kampen
forretten" (der Kampf ums Recht). „Modstand mod uret" er en
grundsætning, som er gaaet englænderne i blodet; den er en del
af hans nationalitet. Denne tanke, som har affødt nutidens
folkefrihed, og som endnu er dens skytsaand og usynlige vogter, har
fundet sit skarpeste udtryk, ofte overdrevent skarpt, i Miltons
„Forsvar for det. engelske folk", udgivet i 1651, i anledning af
den lovlige henrettelse af kong Karl den første,
Det er muligt, at shakernes og Tolstois kristendom i mangt og
meget slegter paa den ældste kristne kirke. Men i saa fald er
kirken i det hele gaaet fremad siden oldtiden. I dette stykke er
historiens dom neppe tvetydig. Naturens kræfter kan ikke undlade
at tage parti —- under iøvrigt lige vilkaar — for dem, som
sterkest hævder livets vækst og kampen for retten. Hertil kommer,
at den protestantiske kristendom, især i England og Amerika,
ogsaa har vist sig mest villig til at tage den naturlige aabenbaring
til hjælp og appellere til selve livets og historiens dom. Den
religiøse strid mellem sekterne er for en stor del biet til en
kappestrid, ikke i ord, men i handling, en sammenligning af de afvigende
lærdommes frugter i livet,
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
