Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
at jeg formelig skvat ved lyden af lians stemme; hun er en
prægtig pige, kan jeg forsikre Dem. Lys og slank som den unge raa,
og lian gjentog dette gammeldagse billede kjærtegnende nogle
gange. For hende er jeg gudskelov sikker. Hun er sin mor op
af dage, og De kan ikke tænke Dem, hvor jeg igrunden holder af
hende, og liväd hun har været for mig. Hun er jo ogsaa den
eneste, jeg har tilbage. Der kom i øieblikket et usigeligt blødt og
kjærligt udtryk i hans tørre, sammenskrumpede ansigt, i det næste
alt gled der igjen som en mørk skygge henover det og gjengav det
vanlige forpinte, stivnede udtryk.
Og skjønt jeg altsaa holder af hende, fortsatte han, saameget
som et menneske kan holde af et andet, saa er der dog øieblikke,
hvor jeg ligefrem hader hende, næsten er bange for, at jeg skal
komme til at lægge haand paa hende, føiede han til med stigende
heftighed. Der kan jeg komme hjem fra kontoret en formiddag i godt,
velsignet godt humør. Jeg kan have gjort en bra forretning, eller
det behøver bare at være friskt, klart veir, for det har adskillig
indflydelse paa mig, skal jeg sige Dem, eller der kan være hændt
et eller andet, ligegyldig hvad, men som dog har bragt mig i lyst
og roligt humør. N aa^ saa kommer jeg altsaa hjem og gaar straks
ind i dagligstuen til Elise, min datter heder Elise efter moderen,
og der er det hyggeligt og lunt. Med blomster og solskin, ja De
forstaar nok; og vi kan snakkes ved 0111 alt og intet, samtalen
gaar saa trygt og let, og jeg føler mig som sagt bare saa inderlig
vel tilmode.
Han gjorde en liden pause og fortsatte mørkt.
Saa kan jeg komme til at le lidt høit eller kanske i
overstrømmende glæde begynde at plistre, for det hændte ogsaa engang,
og det maa dog en mand faa lov til at gjøre i sin egen stue,
hvad! Og saa faar jeg pludseligt dette sky forskende rædde
øie-kast, som siger: Kommer det nu?
Og saa blir jeg rasende. For nu er alt den dag brustet
sammen for mig. Humøret, glæden, hyggen, alt! Aa, det er til at
blive . . . ja det vil sige, jeg holder det ikke ud i længden.
Kan De forstaa, fortsatte han med stigende voldsomhed, hvad
det vil sige, saadan at føie sig bevogtet i alt, hvad man foretager
sig, stort som smaat? Altid, selv ved den mest hverdagslige
handling, paa forhaand at maatte gjøre sig rede for, hvordan det vil
blive optaget, hvad? For de øine dem taaler jeg simpelthen ikke!
Han slog med knytnæven i bordet, saa glassene dansede og
fortsatte ivrigt. De ser paa en saa angst bedende, saa forskræmt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>