Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Max Müller: En indisk barnehustrus historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
mollier er i deri almindelige indiske tro det samme som at berøve den
afdøde ethvert haab om evigt liv, ög denne tro er saa indgroet i
Hinduernes sind, at hvor skeptiske de end forholder sig
ligeoverfor alt det øvrige i sin religion, saa hænger de dog altid ved sin
Sräddha. Kedar var ogsaa ganske villig ved denne leilighed at
foretage alle de ceremonier, der ikke var bent ud afguderiske, men heller
ikke mere. Alle hans venner og slægtninge, hele landsbyen, hvor han
boede, gjorde alt for at faa ham til at give efter. Hans lille hustru
alene stod tappert ved hans side, og da tiden for
begravelsesceremonierne kom, hjalp hun ham til om natten at undfly sine forfølgere.
Hans farbrødre stansede derpaa alle bidrag og skrev til ham: „Du
maa nu selv underholde din hustru og din moder. Indtægten af
familieeiendommen sluges af vore forfædres religiøse dotationer. Din
familie vil kun faa 8 Rs. om maaneden til sit underhold." Med denne
lille skjærv skulde Srimati nu underholde sig selv, sin mands moder,
som var blevet sindssyg, hans lille søster og en tjenestepige; hendes
månd var imidlertid i Presidency College i Calcutta for, om muligt,
at fuldende sine studier. Men dette viste sig paa grund af
omkostningerne at være en umulighed. Han maatte reise til Dacca og
fortsætte sine studier der, hvor han blev understøttet af en onkel paa
mødrene side. De levede da alle sammen igjen, og skjønt de ofte
bent ud hungrede, betragtede dog Srimati disse aar som de
lykkeligste i sit liv. Hun selv besøgte en kvindeskole og gjorde saa raske
fremskridt, at da Lörd Northbrook engang besøgte Dacca, var det
hende, som blev udkaaret til at læse en adresse til ham.
Resten af hendes liv var mindre rigt paa begivenheder. Hendes
månd opnaaede efter nogen tid en vis uafhængighed, og skjønt deres
liv altid var en kamp, og skjønt deres slægtninge aldrig tilgav dem
deres frafald, saa var dog deres lille hjem, der var velsignet med
friske og sunde børn, alt, hvad hun ønskede sig paa jorden. Hun
synes at have styrt sit hus ganske mønstergyldig. Hendes venner
fortæller os, hvorledes hendes faa tjenere elskede hende og aldrig
vilde forlade hende. Hendes store godhed mod dem gik af og til
for vidt, og hendes husbond maatte beklage, at hirn ikke var streng
nok med dem. Men hun svarede: „Hvorfor skulde jeg tabe
taal-modigheden og derved min sjælero? Saa er det bedre at lide ved
deres forsømmelser."
Hun havde en brændende kjærlighed til sine børn. Og hun var
ikke blot en kjærlig moder, men hun ledede sine børn med streng
haand gjennem alle barndommens og ungdommens fristelser. Hendes
høieste tragten var dog mandens lykke. Hun klyngede sig til hamr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
