Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Max Müller: En indisk barnehustrus historie - Harald Hansen: Kristiania theater 1890—91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
pleiede hendes venner at sige, som en slyngplante, men det var
slyngplanten, som gav ham kraft og holdt ham oppe i alle hans
kampe og bestræbelser.
Et saadant liv kan kaldes uinteressant, uden spænding og uden
triumfer i samfundet. Dette stilfærdige par gjorde dag ud og dag
ind sin pligt i den landsby, som havde været deres forfædres hjem.
De var ikke paa reiser og fik se fjerne byer. De kjendte neppe den
nydelse, som betragtningen af store kunstverker giver. Hvad vi
kalder selskabsliv eksisterede ikke for dem. Intet theater, ingen
koncerter, ingen middager, ingen baller. Naturen alene tilfredsstillede
deres trang til beundring, og religionen hævede deres sjæle til den
sublimeste lykke. Mangen deilig maaneskinsnat gik de sammen i
rolig betragtning af naturen og den store aand, som lever og virker
i den. De kjendte godt til den charme, som kommer fra at se
guddommens nærværelse i alle ting, i aftenens bløde luftning, i løvets
hvisken, i maanens sølverne straaler, og fremfor alt i den dybe, tause
glans fra to elskende øine. Hver morgen og hver aften holdt den
lykkelige hustru bøn sammen med sin månd, og senere i livet ledede
hun husandagten for sine børn og sine tjenere. Da tilslut hendes
helbred begyndte at svigte hende, var hun straks villig til at gaa
bort, skjønt hun var ung og lykkelig. Hun klagede kun lidet paa
■sin sygeseng, og hendes eneste frygt var, at hun skulde forstyrre sin
mands søvn og berøve ham den hvile, han trængte saa haardt. Hun
vaagede og bad, og da enden kom, mumlede hun rolig: „Dayåmaya"
(O du albarmhjertige!) Saaledes gik liun bort, en sand barnehustru,
ren som et barn og hengiven som en hustru.
F. Max Miiller.
Kristiania theater 1890—91.
Kristiania theater har i sæsonen 1890—91 givet den fine,
statsunderstøttede scene med det rige klassiske repertoire, det store publikum
og — de mange privattheatre til at holde mængden à jour med
ny-liedernes gros. Det er næsten ti aar, siden vi sidst havde saa faa
nyheder i en sæson, uagtet antallet af spilleaftener og vel ogsaa
personalet er forøget. Syv nyheder ialt forundtes os iaar, færre end
paa det kgl. theater i Kjøbenhavn, færre endog end paa Théatre
Français.
Ulykkeligvis er Kristiania theater ikke den fine, statsunderstøttede
scene o. s. v., og der er fremfor alt higen andre theatre i byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
